Merkur er i retrograd - og hvad så?

Monday Update #80

Hej skønneste jer,

Jeg håber at jeres uge er startet med en god og mild energi; og hvis den ikke er – så husk, at det nok skal vende. I den forbindelse er det værd at nævne, at Merkur går ud af retrograd på torsdag, og derefter burde energierne føles lidt lettere, for os alle. Dét kan du læse om i dette indlæg, fra sidste uge.

This week

  • Skal Dennis og jeg i banken, igen. Vi var i banken d. 22/3, men vores bankrådgiver var syg – og vi måtte derfor vente med at få nogle tal på bordet, i forhold til hvad vi kan låne, til eventuelt køb af lejlighed. Så nu glæder jeg mig virkelig meget til, at vi skal derhen og få noget mere konkret at forholde os til, når vi så småt begynder at kigge rundt på boligmarkedet.
  • På lørdag skal jeg hjem til skønne Lærke, så vi kan filme afsnit til vores serie LIBRAEN OG LÆRKEN. Jeg glæder mig af to primære årsager, for det første så arbejder Lærke og jeg vildt godt sammen, vi tapper bare ind i en virkelig god energi, når vi er sammen. Og for det andet, så er hun bare et skønt menneske, som jeg nyder at bruge tid med.
  • Jeg vil desuden prioritere at læse mere i min bog om astrologi: Star Power af Vanessa Montgomery. Det er en virkelig spændende bog om hvordan man læser horoskoper. Den er skrevet i et let sprog, selvom det er nogle komplekse emner der beskrives i den.

Læs eller genlæs: Hvad skal vi hedde som mand og kone

Jeg tænker over ..

  • At jeg virkelig, virkelig, VIRKELIG skal blive bedre til at lægge telefonen fra mig. Der er ingen tvivl om, at jeg har en travl hverdag og mange bolde i luften, men jeg bruger virkelig også mange ligegyldige timer på mobilen – og dem kunne jeg virkelig bruge bedre. F.eks. på at slappe af, ligge mig på sofaen med en god serie eller en (astrologi) bog og en kop te. Jeg er i genenmsnit på Instagram i 2,5 timer om dagen; det er altså meget. Jeg vil mene at 1,5 timer er mere end rigeligt. Selvfølgelig løber tiden også op, når jeg bruger mediet i mit virke som konsulent og som blogger, men stadig. Jeg vil i hvert fald øve mig i at kigge op og være tilstede i den virkelige verden, i stedet for at kigge ned i en skærm.
  • At jeg virkelig synes, at man som influent, af den ene eller anden slags, skal tænke over hvad det er, man gerne vil bidrage med, via sine sociale medier. Jeg synes det er virkelig vigtigt, hvis man vælger at være en form for offentligt person, at man tænker over hvilke signaler man sender til dem der følger med på ens side. Bliver folk gladere af at have besøgt din profil, eller sidder de med en klump i maven, fordi de ikke kan leve op til det du portrættere. Personligt sætter jeg en ære i at vise et helt menneske, så godt, som de sociale medier nu tillader det. Jeg synes det er utroligt vigtigt, at tænke over hvad DU gerne vil bidrage med – hvad giver du til folk, når du taler via din Instagram/blog/youtube? Det er noget jeg selv tænker meget over.
  • At jeg gerne vil begynde at bruge Gua Sha aktivt, som en del af min ansigtspleje. Jeg er ret fascineret over den teknik og viden der ligger bag, at skrabe huden/bindevævet med en Gua Sha og hvilke resultater man kan opnå via dette. Er der nogle af jer, der flittigt bruger Gua Sha?

Jeg ønsker dig, en magisk mandag.
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Merkur er i retrograd - og hvad så?