Kvinde, det er ikke en konkurrence

5 måneder med yoga

[Reklame: medlemskabet hos [jo:ga] er modtaget som gave]

Hej skønneste jer,

Det er nok ikke gået jeres næse forbi, at jeg de seneste måneder er dykket ned i yogaens verden. Jeg har længe dyrket yoga, sådan lidt on/off, men min rejse startede for alvor, da jeg i november 2018 meldte mig ind i [jo:ga]. Jeg meldte mig ind med et af deres starttilbud, noget i stil med “dyrk yoga året ud, for 149 kr.” og der slog jeg til; og fik også lokket Dennis med på idéen.

Som jeg fortalte jer i dette indlæg, da jeg lige var startet hos [jo:ga], var jeg allerede trådt lidt ind i yogaens verden, via hjemmetræning – men jeg mærkede en stor lyst til at blive undervist i det, fysisk og ikke kun via en youtubevideo (som jeg dog stadig flittigt bruger). Jeg havde et behov for at kunne blive rettet i mine stillinger, for at dyrke den vidunderlige praksis i et rum med andre mennesker og for at blive bedre. Jeg ønskede at forstå min egen krop, at lære at komme ned i den og at give slip, på alt hvad der ligger uden for den yogatime – og blot at være tilstede i nuet.

Nu har jeg så gået hos [jo:ga] i 5 måneder. Jeg er der som minimum 1 gang om ugen, men gerne 2 og supplerer derudover med yoga via youtube. [jo:ga] rakte ud til mig i sidste måned, og foreslog et samarbejde – og jeg tøvede ikke et øjeblik med at takke ja! For det er virkelig et sted jeg kan stå inde for og hvor jeg desuden selv har betalt fuld pris for at være medlem – Dennis betaler stadig selv for at gå der. De 5 måneder har været helt fantastiske for min krop og mit sind! Under billedet finder I en liste over 4 fantastiske ting, min tid hos [jo:ga] har givet mig.

[jo:ga]’s studie på Østerfælled Torv. Du kan få et indtryk af deres forskellige studier på deres Instagram.

  1. Min krop er blevet stærkere: Jeg har altid været lidt af en splejs; det var først i mine sene teenage år, da jeg begyndte at løbe og træne i fitness, at jeg fik styrket min krop. Jeg er hypermobil i min arme og ben, og kommer let til at overstrække – det gælder særligt mine arme. Derudover døjer jeg virkelig med smerter i lænden, da jeg er meget svajrygget, eller det vil sige; det gjorde jeg. Efter 5 måneder med fast yogapraksis, har jeg slet ikke haft ondt i min lænd. Det er helt utroligt. Jeg mærker virkelig, hvordan min krop bliver stærkere. Jeg kan også sænke mig ned fra en planke, til at ligge fladt på maven, uden at kollapse i mine arme. Det er simpelthen fantastisk at mærke hvordan min krop bliver styrket, ved at jeg laver noget, som jeg nyder helt ind i min sjæl.
  2. Mit sind får et break: I ved efterhånden hvor meget jeg overtænker – og hvor meget både min angst og OCD kan fylde. Mine tanker kan køre i ring i uendeligheden og jeg har virkelig svært ved at koble af, og give mig selv en pause – men det får jeg gennem yogaen. Jeg formår at komme ned i min krop, at glemme tid og sted. Og jeg føler max, at en time varer 25 minutter, selvom den varer 60! Det er en fuldkommen vild og magisk fornemmelse.
  3. Dennis og jeg finder hinanden: At være meldt ind hos [jo:ga], gør at Dennis og jeg finder tid til hinanden. Jeg er simpelthen så glad for at vi meldte os ind sammen og tager til timer sammen. Jeg hygger mig så meget med at bruge tid med Dennis og at have denne fælles interesse. Jeg nyder at gå med ham ned til vores lokale [jo:ga] studie og jeg nyder at tale med ham om timen bagefter og vende hvordan det gik og hvor vores krop og tanker var, netop i den forgangne time.
  4. Jeg bliver bedre: Min balance bliver bedre, min krops-forståelse og -bevidsthed bliver bedre. Min evne til at koble af bliver bedre. Jeg bliver bedre til at give slip, jeg bliver bedre til at være tilstede her og nu. Jeg bliver bedre til at nyde. Jeg bliver bedre ved min krop. Jeg bliver bedre til at finde overskud. Jeg bliver bedre til at slappe af. Jeg elsker denne rejse og jeg vil anbefale alle at prøve yogaen af, for det er virkelig et unikt og vidunderligt redskab, til at finde hjem, til dig.

Dyrker du yoga og kan du genkende nogle af de ting jeg oplever?
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinde, det er ikke en konkurrence