5 måneder med yoga

Monday Update #82

Kære jer,

Hvordan er mandagen? Mærker I den skønne, milde forårs energi?
Det gør jeg bestemt. Min weekend har været skøn, men lang – forstået på den måde, at jeg har haft mange gøremål og begivenheder; måde kun gode af slagsen.

Denne uge

  • Får Dennis og jeg min mosters hund på besøg; vi skal passe ham det næste stykke tid; og jeg elsker når vi har ham – selvom det er lidt svært at få to hunde op og ned fra tredje sal, tre gange om dagen.
  • Skal vi alle, forhåbenligt, nyde det dejlige forårsvejr. Det er simplethen så rart, at foråret er over os.
  • Har min mor fødselsdag. Den 9 april, ville hun være blevet 56 år. Det er ingen alder. Og det er dybt uretfærdigt, at hun ikke er her. Det er dybt uretfærdigt at det snart er 15 år siden hun gik bort. Jeg savner hende så meget. Særligt i de her dage. Det er virkelig tit at jeg mangler hende til at snakke med. Jeg mangler hende til, at fortælle om mine tanker, drøfte min valg – jeg vil bare så gerne høre hendes mening. Jeg mangler hendes vejledning. Jeg mangler hendes nærvær. Jeg mangler hende bare virkelig meget. Nogle gange glemmer jeg helt, at hun ikke er her mere. Det er som om hun er her. Hverdagen fungerer jo, jeg er glad og trives i store træk, men når det så rammer mig, at hun ikke er her, og at jeg aldrig skal se hende igen, så brister mit hjerte. Den sorg og smerte jeg føler i mit savn til hende, kan jeg ikke beskrive med ord. Den her årstid minder mig om hende. Og selvom vejret er dejligt og mildt, så minder det mig om min mors fødselsdag, det minder mig om den dag hun gik bort – og det minder mig om at hun ikke er her mere. Og det er ikke til at bære.

Læs eller genlæs: Hvad skal vi hedde som mand og kone

Jeg tænker over ..

  • At man ikke skal sammenligne sorg. Alles sorg, er forskellig. Jeg synes, at det er problematisk, når man prøver at sammenligne sorg. Det er ikke en konkurrence om at savne mest, eller definere hvad der gør mest ondt. Dét gør ondt at miste, et menneske man elsker. Det gør ondt på et barn at miste sin mor – det gør stadig ondt 15 år efter. Jeg har ikke så mange ord til det her punkt, jeg vil bare gerne understrege at sorg er individuelt.
  • Hvor vigtigt det er at bo et sted med solskin. Dette punkt kan hurtigt virke banalt, efter ovenstående; men solskin er vigtigt for os mennesker – og de fleste af os bliver påvirket af vejret og kan mærke en forbedring på humøret, når solen skinner. Jeg mærker virkelig at min angst træder i baggrunden, når jeg får tid til at lade op i solen. Og efter hårde perioder eller bare en hård dag, er der intet som at sætte sig i solen og slappe af. I sidste uge kiggede Dennis og jeg på en andelslejlighed her på Østerbro, men der var nærmest ikke noget sol ved den. Og slet ingen sol i gården, hvilket er virkelig ærgerligt. Vi har i den forbindelse talt om, hvor vigtig det er for os begge at bo et sted, hvor der er mulighed for at få solen ind af store vinduer eller på en altan – og særligt om eftermiddagen, for det er jo der man har tid til være i sin lejlighed, i hverdagen.
  • Hvor vigtigt det er, at være villig til at udvikle sig. Og at se ind i sig selv. Og at undres – og at stille spørgsmålstegn ved sig selv. Og at rumme alle sine sider og følelser. Og at acceptere sig selv for alt man er. Jeg arbejder stadig på det hele.

A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 måneder med yoga