15 år uden min mor

Jeg trækker min energi hjem

Hej skønneste jer,

I dag har jeg lidt på hjertet, angående det at blogge og bloggen i sig selv.

Jeg har blogget siden 2011 og jeg har været igennem mange faser med bloggen – i starten var det bare for sjov og jeg var ikke rigtigt bevidst om, at folk læste med. Sidenhen begyndte jeg at tage den mere seriøst og at jagte flere følgere, flere læsere, flere samarbejder. Pludselig, i slutningen af 2017, fandt jeg formålet med bloggen; jeg vil gerne tale fra hjertet med jer, om emner der er vigtige. Jeg begyndte at åbne op omkring min angst, omkring mine forskellige psykologforløb og om livet generelt. Jeg er glad og stolt over, det forum vi har skabt (jer og mig). Hvor I tager så smukt imod mine fortællinger og tanker.

Siden 2017 har der været fart på, rent blogmæssigt – men bestemt også på studiefronten og arbejdsfronten. Da jeg blev færdiguddannet Cand.mag i februar 2018 var jeg så heldig, at kunne foresætte på den arbejdsplads, hvor jeg er nu. Jeg er utrolig glad for mit arbejde. Jeg føler mig hjemme i det og det er en gave. At gå fra studerende til at være den del af arbejdsmarkedet var en omvæltning – også selvom jeg startede ud med “kun” at arbejde tre dage om ugen. Nu arbejder jeg fire dage om ugen, hvilket passer mig ekstremt godt – så jeg har den sidste dag (fredagen) til at fordybe mig i bloggen. Derudover er jeg også utroligt priviligeret i mit sociale liv, jeg har mange gode relationer som jeg værner om. Men et socialt liv er også tidskrævende (uh, se mig, mine guldsko strammer). Jeg er klar over, at min sitation udefra set, muligvis ser meget positiv ud; men jeg er samtidig også sikker på, at mange af jer kan sætte jer ind i min situation om at være ung, ny på arbejdsmarkedet og forsøge at jonglerer job, (i mit tilfælde) blog, socialt liv, træning, rengøring, diverse pligter og samtidig havde tid til sig selv.

Kvinde det er ikke en konkurrence

I lang tid har jeg brugt meget energi på at stige i følgere på Instagram. Jeg har brugt lang tid på at holde øje med hvor mange likes mine billeder fik, jeg har brugt energi på at kommentere andres billleder, jeg har brugt energi på altid at poste et Instagrambillede om dagen – og om at have 5-8 storys online, som er dét algoritmen tilgodeser. I påsken, hvor jeg havde tid til at komme ned i gear, mærkede jeg, at jeg ikke ønsker at bruge min energi på at skulle være online nonstop.

Derfor har jeg lavet en ændring i mit mindset. Jeg er kun aktiv på sociale medier, når jeg har lyst – det har jeg tit – så jeg tror egenligt ikke, at I vil mærke den store ændring. Men der kan godt gå en dag uden storys og der vil helt sikkert gå længere tid mellem mine snakke-storys, for de kræver særlig energi. Jeg gider ikke at tænke over hvornår jeg skal poste mine opslag for at få flest likes, jeg gider ikke at tænke over hvor mange likes et billede i det hele taget får. Og den frihed, jeg mentalt har givet mig selv, har ændret meget for mig; allerede nu. Jeg føler mig fri til at stoppe op og ikke nonstop skulle tænke på den næste opdatering. Jeg kan forestille mig, at der er andre, derudover bag skærmen der kan genkende dette. Især hvis du selv blogger eller går op i din Instagram. Og jeg kan anbefale dig at tage et break; for WHO CARES? Der er ingen grund til at lægge et pres på sig selv, for at dele ting på Instagram.

Derudover, må jeg også indrømme, at med en 4-dages arbejdsuge og et bryllup lige om hjørnet, er det ikke altid jeg vil få 3 indlæg herind om ugen. Nogle gange, som i denne uge bliver det kun til 2. Det er igen led i dette med, at jeg trækker min energi hjem. Jeg vil ikke sidde og skrive indlæg til kl. 23, for at stå op næste morgen og gå på arbejde – alle mennesker har brug for pauser, for afbrud i den travle hverdag. Og eftersom bloggen og Instagram ikke er min primære indtægt, så må det indordne sig min hverdag. Jeg vil gerne have tid til at være sammen med dem jeg elsker(særligt min familie), have tid til mig selv, have tid til at tulle rundt, til at male og til blot at være. Jeg har brug for at lægge mobilen fra mig, at lave færre aftaler, af bruge mindre energi på at være tilstede allesteder, både online og i det virkelige liv. Jeg skal have tid til at finde ro i mig selv. Jeg er typen der sagtens kan finde på at presse 2-3 sociale aftaler ind på en weekend dag, og det er jeg simplethen færdig med. Jeg har virkelig tænkt meget over at tage mig selv seriøst og at give mig selv plads.

Så jeg trækker min energi hjem til mig. Jeg lader op og jeg siger ja til mig selv og til det der føles rigtig for mig. Jeg kan mærke at jeg i øjeblikket har et stort behov for stilhed, for ro og for at gøre tingene i eget tempo. Jeg trænger til at være noget for mig selv, før jeg er noget for andre, både online og i den virkelig verden –  og det er altid i orden at prioritere sig selv.

Kan I genkende nogle af disse tanker?
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 år uden min mor