Monday update #85

Når angsten holder pause

Kæreste jer,

I fornemmer det måske, på den manglende omtale af sorg og smerte på mine sociale medier; jeg har det rigtig godt for tiden, i forhold til mit sind. Min angst har nemlig holdt pause, i over en måned på nuværende tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at det først og fremmest er en kæmpe gave. Dét er det vigtigeste at tage med sig med, når angsten lader være med at råbe usandheder ind i sindet. Jeg er uendeligt taknemmelig for, hvor jeg er i dag – hvor meget jeg har lært og hvor lidt angsten fylder i mig, i forhold til hvad den har gjort tidligere. Jeg er stolt af mig selv og alt det arbejde jeg har lagt i, at komme hertil.

Men, dét at angsten holder pause, giver også anledning til andre tanker og refleksioner – og det er noget, der rammer mig for første gang, på et mere metapræget niveau. Og eftersom vi mennesker ikke er unikke i vores tankegang, har jeg lyst til at dele mine oplevelser omkring denne pause med angst, fordi jeg umuligt kan være den eneste, med et sensitivt sind, der oplever disse ting.

Selvom min angst holder pauser, mærker jeg stadig små stik af den – og jeg skal faktisk til psykolog i dag. Jeg tror dog at vores samtale kommer til, at handle mere om min OCD end angsten.

De gode ting

  • Når angsten slipper, får jeg overskud til at lave mad, rydde op og være noget, for Dennis især. Når angsten ikke larmer og tynger mig, føler jeg mig let og mit energiniveau bliver et helt andet. Det er virkelig dejligt, for når min angst er slem, så har jeg slet ikke overskud til at hjælpe til herhjemme, og selvom Dennis tager det i stiv arm, så vil jeg gerne have at jeg kan bidrage.
  • Når angsten slipper, får jeg tid til at mærke mig selv, mine drømme og ikke angsten. Jeg finder ind til den indre ro jeg har, til glæden, til troen på at der er en mening med livet og at alt nok skal løse sig. Jeg finder ind til min kerne og dét er det bedste sted at være.
  • Når angsten slipper, lærer jeg at den altid slipper og jeg sørger virkelig for at tage dét faktum ind. Jeg VED at den altid vil slippe igen. Det er en kæmpe læring at vide, at selvom angsten vil komme igen, for det ved jeg den vil, så har jeg nu lært, gang på gang, at den vil forsvinde og blive (næsten) ubetydelig, igen.

De underlige ting

  • Jeg savner angsten en smule når den er væk; det skyldes nok, at jeg altid har haft den med mig. Jeg kan føle mig lidt tom. Angsten er som en følgesvend, som man ikke gider at følges med – men det ændrer ikke på, at den kan efterlade i tomrum, når det slipper.
  • Den gør mig mindre kreativ – i hvert fald i de dybe og tunge tekster. Når angsten brager afsted og mit hjerte bløder, så kan jeg skrive lange, dybe og indlevende tekster. Når jeg er glad og fyldt med solskin, rummer min kreativitet ikke samme melankolske dybde.
  • Jeg frygter at den kommer igen. Særligt når jeg mærker små stik af den. Jeg frygter virkelig at falde tilbage i mørket. Angsten for angsten, kan man vel kalde det. Det er blevet bedre – også i takt med at jeg lærer, at den altid slipper. At være i angsten er noget af det allerværste der findes, for det føles uendeligt og som om, at man aldrig vil komme ud af det igen – og dét er netop disse følelser, jeg frygter at opleve igen.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om dette, hvis du selv har angst. For det et nye tanker for mig og jeg vil virkelig gerne sparre med jer omkring det.

A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday update #85