Bryllups-presset

Klar, parat; BRYLLUPS HÅR!

Reklame: behandlingen og produkter er modtaget som gaver

Hej skønne jer,

I mandags kunne jeg krydse et nyt punkt af, på min bryllups To Do-liste; jeg fik nemlig klippet og farvet mit hår, af den altid dygtige og mega skønne Anne Lindfjeld.

Anne har ordnet mit hår, siden april 2018; og jeg er vild med resultatet hver gang, derfor var der heller ingen tvivl om, at Anne selvfølgelig både skulle klippe og farve mig, op til den store dag – jeg ville slet ikke turde, at lade andre stå for det. Derudover er det også Anne der skal sætte mit hår på selve dagen, så udover, at lokkerne fik sig en ordentlig tur, så prøvede vi også et look af til brylluppet.

Jeg fik ordnet håret lidt over en måned før brylluppet, fordi jeg kender mig selv; jeg skal altid bruge et øjeblik på at vænne mig til at være nyklippet og nyfarvet – selvom jeg virkelig elsker resultatet, så ved jeg også, at det er bedst for mig, at jeg kan nå at vænne mig til, hvad jeg ser i spejlet. Anne og jeg har desuden aftalt, at tales ved lige op til brylluppet, hvis nu noget skal rettes til; men det tror jeg ikke bliver nødvendigt. Det er dog rart at vide, at det er en mulighed.

Resultatet taler for sig selv, hvis man kaster et blik på billederne herunder. Vi er gået for et lyst, let og meget naturligt look, som passer perfekt i forhold til hvad jeg har i tankerne, til min bryllupsdag. Og Anne ved bare lige hvad hun laver; mit hår er ret tungt og det betyder, at det ikke kan holde på en skid (ja, undskyld mit franske), når jeg krøller mit hår, går det lynhurtigt ud og bliver bare fladt, og langt og tungt – derfor har Anne klippet lidt ind i mit hår, får at gøre det lettere, så mit hår kan sidde godt under hele brylluppet.

Jeg er bare vildt glad for mit hår – jeg er altid flyvende ud af stolen, når jeg har været under Annes kyndige behandling og ikke mindst vejledning. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre resultat! Hvis du selv har lyst til at få ordnet dine lokker af Anne kan du booke tid her og ellers kan du følge hendes frisør-profil på Instagram, for at få inspiration til dit næste look.

Anne sørgede desuden for, at jeg fik nogle gode produkter med hjem til, at pleje mit nyklippede og farvede hår.

Alle produkterne er fra RICA. Jeg har fået en shampoo og en balsam fra deres Naturica linje. Shampooen har en rig formular fyldt med gode ingredienser som nærer håret; blandet andet hvede- og soyaprotein, vitamin E og kreatin ekstrakt. Shampooen gør håret blød og lækkert, den er mild og kan bruges dagligt. Personligt vasker jeg kun hår 2-3 gange om ugen. Balsammen i samme serie er til for at tilfører håret ekstra fugt og give det et sundt udseende.

Derudover har jeg fået to produkter fra deres Cromearth serie – både en maske og en shampoo til lysnet hår. De fungerer som vi kender det bedst; de er til for at trække de gule toner ud af håret og sørge for, at ens lyse hår får det helt rette udtryk. Masken og shampooen vil ikke efterlade violette pigmenter i håret, hvilket er et kæmpe plus i min bog, for jeg er altid bange for at ende med lilla hår, når jeg har brugt Silver Shampoo.

Alle produkterne kan købes hos Tornsberg, hvor Anne holder til.

Dét er sgu en dejlig følelse at have det med håret på plads, til brylluppet!

Ønsker jer den dejligeste aften.

Knus, A.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryllups-presset