At være bange for spiritualitet/astrologi

Mandags opdatering #88 + rabatkode

Reklame: Negle-behandling er modtaget som gave

Hej skønne jer,

Puha, weekenden har bestemt sat sine spor på mig. Lørdag var jeg til dobbelt-fødselsdagsfest, og det var sådan en fest hvor det hele stak af, med dans på bordene og en solid omgang tømmermænd dagen efter. Så jeg er så småt ved at komme til mig selv, i dag.

Denne uge ..

  • Er det fars dag og så skal vi jo stemme endnu engang. Jeg ved ikke præcis hvad jeg stemmer, men jeg ved at jeg stemmer med klimaet for øje. Det gjorde jeg også til EP-valget. Husk at stem – det er et kæmpe privilegie,  at vi lever i et samfund, hvor vi alle har indflydelse.
  • Vil jeg have et fokus på at spise sundt og at holde mit blodsukker stabilt – min hud har slået lidt ud på det sidste, og jeg vil fra nu af gøre en aktiv indsats for at den kan få ro, så den har det godt til brylluppet. Jeg ved at sukker og mejeri-produkter har en negativ indvirkning på min hud, så det er i hvert fald to ting jeg vil sørge for at skære ned på.
  • Skal jeg dyrke yoga, få nogle gode nætters søvn, passe på mig selv, arbejde, tage det roligt og tage et skridt af gangen. Brylluppet nærmer sig, og derfor er der rigtigt mange følelser i spil, i øjeblikket. Jeg kan godt mærke at jeg er mere følsom end jeg plejer af være – og jeg er altså, rigeligt, følsom i forveje.

Jeg tænker over ..

  • At jeg er ved at få det bedre i forhold til de sociale medier; jeg er begyndt at stole mere på mig selv og de ting jeg deler. Jeg får en større tillid til, at jeg ikke bare er en overfladisk person, der har brug for at hævde mig selv. Selvfølgelig handler de sociale menedier om anerkendelse, og det gør de også for mig. Men det handler også om at dele budskaber, og jeg er stolt af, at jeg f.eks. er med til at bryde tabuer om psykisk sundhed, om psykolog behandling, om sorg, angst og OCD. Dét synes jeg er utroligt meningsfyldt og det giver mig mod på at foresætte med at være tilstede, på de sociale medier. Derudover giver det mig så meget positiv og god energi når jeg er i kontakt med alle jer skønne mennesker, der tager sig tid til at skrive til mig over Instagram.
  • Apropros ovenstående punkt, kan jeg godt mærke at jeg ikke har den store energi til at skrive lange indlæg, i øjeblikket, fordi der er så mange andre ting der har mit fokus. Jeg er virkelig glad og taknemmelig for jer der tjekker ind herinde alligevel og gider at læse de ting jeg har på hjerte. Det betyder virkelig meget for mig. Tak.

UGENS PRODUKT + Rabatkode

Ugens produkt er mine skønne negle, som jeg får lavet hos dygtige og søde Louise, som er indehaver af Beauty By Tronier. At få lavet negle er virkelig noget jeg nyder uden lige; jeg synes simpelthen at mine hænder bliver SÅ flotte når jeg har lange negle.

Louise og jeg har netop startet vores samarbejde, og det er nu anden gang hun laver mine negle. De holdt vildt godt første gang, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de kommer til at holde lige så godt denne gang. Louise er virkelig god til at lave formen, præcis som jeg ønsker; en mandel form til den lidt spidse side.

Jeg er vildt glad for at vi har et samarbejde – og jeg er fuldkommen vild med mine negle. Det er også Louise der kommer til at lave mine negle, til brylluppet.

Hvis du selv vil booke tid hos Louise, hvilket du gør her, så husk at brug koden Amalie15, som giver der 15% rabat. Koden skriver du blot i kommentarfeltet, når du booker.

De to sæt negle Louise har lavet på mig ser I herunder. Til brylluppet går vi for et mere naturligt og brude-agtigt-look. 😉

Stort knus,
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være bange for spiritualitet/astrologi