Alt om vores bryllup

En samtale med min psykolog og noget om, at stå ved sig selv

Kæreste jer,

Dette indlæg vil bliver lidt, af en blandet landhandel. Ikke fordi der ikke er en pointe – der er bare mange ting jeg gerne vil sige, så lad mig liste dem op, inden vi starter: Jeg vil gerne fortælle jer, om en rigtig god samtale med min psykolog, jeg vil gerne fortælle jer om hvilken ændring det har gjort i mig – jeg vil fortælle jer om en god bog, i forbindelse med dette og slutteligt, vil jeg fortælle jer, hvad der kommer til at ske med bloggen.

En samtale med min psykolog

D. 22/6 blev Dennis og jeg gift – tiden op til, har været utrolig hektisk; mest af alt, fordi jeg har svært ved at håndtere store begivenheder. Brylluppet virkede så stort og uoverskueligt, og det resulterede i, at min angst blev sat i gang. Faktisk har det sidste måneder føltes meget hektiske. Efter jeg gik op i tid, på mit arbejde, har jeg troet, at jeg kunne nå de samme tid i min fritid, som jeg kunne før – men det kan jeg ikke. Og det har jeg måtte indse.

Tre uger efter brylluppet havde jeg en aftale med min psykolog. Jeg havde ikke været hos hende, i over to måneder, og egenligt synes jeg at det gik rigtig godt. Jeg havde selv håndteret min angst op til brylluppet og den havde lagt sig igen – der havde været nogle små episoder efterfølgende, og det irriterer og belaster mig, at min angst altid kigger frem, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke følte, jeg havde det store at tale med min psykolog om.

Vi talte dog – for det er sgu for dyrt at betale 1150 kr. for at sidde i stilhed – vi talte om bryllup, om den angst jeg havde op til (som ikke havde noget med brylluppet at gøre, men blev udløst af det “pres” der ligger på en, op til et bryllup), vi talte om bryllupsrejse og sommerferie, og om at jeg er irriteret over at min angst altid ligger lige under overfladen. Jeg fortalte, at jeg ofte har dårlig samvittighed overfor mennesker i mit liv, jeg fortalte, at jeg ofte føler mig utilstrækkelig, at jeg ikke føler mig god nok – at jeg virkelig skal gøre mig fortjent til omverdenens kærlighed – hvilket resulterer i, at jeg ofte fylder min kalender med aftaler, for at kunne være noget for andre. Og i den proces, glemmer jeg at være noget for mig selv.

Min psykolog sagde til mig: “Hvornår slapper du egenligt af, hvornår bruger du tid kun til dig selv?” Jeg kunne ikke svare konkret – for sandheden er, at når jeg endelig slapper af (for det gør jeg) så bruger jeg tiden på at tænke over, at jeg burde være noget for andre.

Hun sagde til mig, at jeg nu er nødt til at slappe af. Jeg er nødt til at lave færre aftaler – jeg er nødt til at koble af og bare være mig selv – uden at have dårlig samvittighed.

For når jeg ikke giver mit nervesystem lov til at få ro, så er min angst mere tilbøjelig til at komme frem. Nervesystemet har godt af ro, søvn, sund mad og motion – og den eneste, der kan styre om jeg får det, er mig. Så jeg vil lave en ændring i mit liv, en ændring jeg allerede er igang med ..

Konkrete ændringer – og små skridt

.. Jeg vil sige ja til mig selv. Dette betyder, at jeg også kan komme til at sige nej til andre – også når de forventer noget af mig. Men andres forventninger er ikke mit ansvar, jeg er nødt til at passe på mig.

Og når jeg tænker på et nært familie medlem, eller en tæt veninde, og vedkommende at følte sig presset eller følte brug for at passe på sig selv, så ville jeg altid støtte op om denne person. Mit råd ville altid lyde; “pas på dig selv, jeg er her for dig, uanset hvad.”

Det råd har jeg bare aldrig kunne give mig selv, før nu. Jeg vil passe på mig selv og helt konkret, så vil jeg øve mig i at lave færre aftaler – jeg vil øve mig i at koble af – at lytte til min krop og til mit sind. Jeg vil øve mig i, at gøre noget godt for mig. Det er mit eget ansvar at passe på mig.

Derfor er det vigtigt, at jeg øver mig i at sige nej – for jeg er nødt til at have tid til mig selv og tid til at lade op. Når jeg er opladt, udhvilet og har haft ro, så er jeg også en bedre udgave af mig selv; en udgave med overskud til dem omkring mig.

Dette er en øvelse, for jeg føler mig som jordens største egoist, også når jeg skriver dette – men jeg håber det giver mening.

Anbefaling af bog

Jeg er i forbindelse med alle ovenstående tanker, gået igang med at læse bogen The Art Of Saying NO: How To Stand Your Ground, Reclaim Your Time And Energy, And Refuse To Be Taken For Granted (Without Feeling Guilty!)”  – wauw! En lang titel.

Jeg er kommet til side 62, og som titlen antyder, så handler bogen om, at lære at sige nej, uden at blive overvældet med dårlig samvittighed. Bogen er skrevet til alle os, der har et stort pleaser-gen, alle os, der gerne vil gøre alle omkring os glade.

Bogen er let læselig, pointerne er tydelige og jeg føler den allerede har givet mig mod, til at stå mere ved mig selv.

HVAD SKAL DER SKE MED BLOGGEN??

Nu har der jo været pause på bloggen, og denne skønne pause, har ændret noget i mig, i forhold til de sociale medier – det falder også sammen med alle de ovenstående tanker; jeg vil ikke længere stresse over bloggen, jeg vil ikke jage følgere eller swipe up; det har stået på længe nok. Jeg vil bare være mig; som den jeg er. Jeg vil give jer den ro, kærlighed, smil og ærlighed, som jeg kan gennem skærmen – og så vil jeg give mig selv lov til at holde fri; glo ud af vinduet, rende rundt på bare tæer i stuen og glemme tid og sted.

Jeg smutter ingen steder; men jeg er på de sociale medier på en anden måde nu – måske kan I allerede mærke det? Bloggen foresætter også – den kan jeg slet ikke undvære – at skrive dette indlæg er ren terapi for mig; men der vil gå længere mellem indlæggene; og jeg planlægger kun at udgive 1 ugenligt indlæg. Det passer med, at min uge cirka vil se således ud:

4 dage på arbejdet, 1 dag til bloggen og 2 dages weekend. En 5 dages arbejdsuge, som så mange andres.

Jeg håber indlægget giver mening – det er en lang smøre; nu ved I hvor jeg står.

Husk at pas på jer selv – vær din egen bedste ven – du fortjener det.

Aller kærligts, A.

2 kommentarer

  • Victoria

    Tak for et dejligt og vigtigt indlæg! Det rammer lige ned i den dårlige samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed (og angsten for ikke at være god nok, for at skuffe og fejle), som jeg slås med hver dag. Det er rart at høre, at jeg ikke er alene om det. Det kan fylde enormt meget. Tak fordi du altid deler så personlige emner. Kram 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Kære du – tusind tak for din virkelig fine kommentar; det er også rart for mig, at vide at jeg ikke er alene om disse tanker <3
      Kæmpe knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt om vores bryllup