En samtale med min psykolog og noget om, at stå ved sig selv

En kæmpe mandags opdatering

Kære jer,

Jeg håber at I har haft en rigtig dejlig uge – selv har jeg haft travlt; det har været modeuge, hvilket betyder at jeg har vaddet modemesserne tynde, med arbejdet. Jeg er heldigvis rigtig glad for at gå på messer, det er altid nogle skønne dage.

Nå, efter min udmelding i sidste uge, om at jeg fremover vil skrive et indlæg om ugen; og for at det ikke skal blive alt for ensformigt, må mandags opdateringerne altså lægges på hylden. 88 opdateringer blev det til; og det har været en super skøn måde at være i kontakt med jer, da jeg hele tiden kunne holde jer opdateret på hvad der skete i mit liv – til gengæld, kunne det også blive lidt ensformigt, og jeg kunne til sidst mærke, at det blev sværere og sværere for mig, at finde på noget at skrive.

Med disse to faktorer in mente, tænker jeg, fremover at lave en opdatering, cirka engang om måneden – og vi kan passende starte med det samme.

I denne måned skal jeg

  • Tilbage til hverdagen. Sommeren har været fuldkommen fantastisk; den har både budt på bryllup (hvis I ikke havde lagt mærke til det), bryllupsrejse, tur til Berlin med min far og søster, og meget mere. Og med alle de fantastiske oplevelser i baggagen, er jeg mere end klar til at vende tilbage til hverdagen. Jeg er nemlig svært glad for hverdagen; jeg kan godt lide mine faste rutiner, og trives godt i hverdagens små glæder.
  • Byde voksenlivet velkommen; ikke nok med, at 2019 har budt på ægteskabt, så byder året også på Dennis og mit, første bolig køb. Vi er faktisk igang med et køb, lige nu! Det er utroligt spændende og en følelse af at være meget voksen, i en alder af 26.
  • Jeg skal med til Priden; hvilket jeg også var sidste år. Det var en helt fantastisk dag, og jeg glæder mig meget til at være en del af det igen. Læs om sidste års besøg her.
  • Vi skal så småt begynde at pakke denne lejlighed sammen; vi skal ikke flytte lige nu, men vi har trods alt boet i lejligheden, i over seks år, så vi har altså haft god tid til at samle en masse ting sammen, her i lejligheden. Så vi begynder at pakke ned i god tid, så vi har overskud til at få tingene sorteret – og kun tage de vigtigeste ting med os.

Jeg tænker over ..

  • At vi generelt taler alt for lidt om, hvor overvældende voksenlivet er. Det er uden tvivl dejligt at blive gift, købe bolig og kigge ind i en mere voksen hverdag; men ærligtalt, det er da også helt vildt overvældene! Jeg synes aldrig folk fortæller om al den tvivl og usikkerhed der følger med livets store valg; og det leder til en følelse af ensomhed, når man selv bliver overvældet af at tage store beslutninger, som f.eks. køb af bolig. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg har været fuldkommen rundt på gulvet, både op til brylluppet og under boligkøbet. Det er nogle vidunderlige ting, og oplevelser som jeg er meget taknemmelig for; men det er altså også helt vildt overvældende. Særligt det med at købe en bolig; det føles så alvorligt – når man er vant til at bo til leje og derfor ikke selv være forpligtet til andet, end at betale husleje. Jeg tror virkelig på, at vi skal tale om de ting, der virker overvældende; for så bliver man også mindet om, at man ikke er alene om de store følelser.
  • At jeg virkelig synes, at jeg har fundet en god balance med blog og Instagram; eftersom jeg har sluppet jagten på at det skal vokse sig stort. Jeg er utroligt taknemmelig for jer der læser med – jeg er taknemmelig for at have et sted at dele mine tanker og følelser, og så er jeg taknemmelig for alle de oplevelser og bekendtskaber, som bloggen har givet mig gennem tiden. Jeg håber også at i kan mærke, at der er kommet en ny balance i min online tilstedeværelse.

Vi tales ved herinde i næste uge.
Jeg sender kæmpe knus og kærlighed i jeres retning.
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En samtale med min psykolog og noget om, at stå ved sig selv