Fra slidt til lækker (altså håret)

10 ting jeg glæder mig til, ved at flytte

Kære skønne jer,

Der er under en måned til, at vi flytter – og jeg glæder mig ubeskriveligt meget; derfor dette indlæg. Vi har boet i vores nuværende lejlighed i 6,5 år. Vi bor til leje, på dejlige Østerbro, og vi flytter kun en spytklat væk og bliver i vores yndlings kvarter – det hele føles bare så rigtigt.

10 ting jeg glæder mig til, ved at flytte

  1. At indrette på ny. Vores nuværende lejlighed bærer virkelig præg af, at det er vores første hjem. Vi flyttede hjemmefra sammen og ind i den skønne 2-værelses lejlighed. Da vi flyttede tog vi det meste med hjemme fra vores værelser, og købte kun de ting vi ikke havde f.eks. et sofabord. Vi har skiftet ud i indretningen siden, men da vi har boet til leje, har vi ikke ville gøre de store investeringer i indretningen, i lejligheden.
  2. At skabe en ny hverdag. Selvom vi ikke flytter langt væk, så følger der naturligt en ny hverdag med, når man flytter. Vi skal skabe nye vanter og rutiner. Både Dennis og jeg elsker hverdagen og værner om alle de dyrebare stunder den bringer, og jeg føler at vi kan gøre det, i endnu højere grad i den nye lejlighed.
  3. At rydde ud. Det er vi allerede i fuld sving med – og hold nu op, hvor er det bare vidunderligt at få ryddet ud i alt det lort (undskylde mit franske) som vi har samlet sammen, i de sidste 6,5 år. I vores nye hjem, vil jeg være meget bedre til at rydde ud løbende.
  4. At få en opvaskemaskine. I 6,5 år har vi troeligt vasket op i hånden – nu får vi langt om længe en opvaskemaskine og det kommer til at frigive oceaner af tid for os.
  5. At bo på gadeplan. Lige nu bor vi på tredje sal – en virkelig høj tredje sal vel og mærke. Uden elevator. Det kan hurtigt blive til mange ture op og ned i løbet af en dag, særligt når man har hund. Jeg har desuden haft en stor længsel efter at være tæt på jorden og føle mig mere forbundet til naturen, hvilket jeg føler, at jeg får mulighed for, ved at bo i gade plan.
  6. At blive mere voksen. Jeg elsker livet – og jeg elsker alle livets faser. Jeg elsker at blive ældre, fordi hver dag er en vidunderlig gave – og jeg vil nyde at tage hul på et mere voksentkapitel i mit liv, i forhold til at være boligejer, sammen med den mand jeg elsker.
  7. At invitere venner og familie til middag. Vores nye lejlighed består af et stort køkkenalrum og lejligheden er derved meget social. Og der er plads til at have gæster, hvilket vi ikke rigtigt har haft plads til, i vores nuværende lejlighed.
  8. At have ordenligt indeklima. Vores nuværende vinduer er mega gamle og det trækker ind – derfor er lejligheden iskold om vinteren. Den nye lejlighed bliver en helt anden snak, og det bliver virkelig skønt!
  9. At få en ganske normal brusekabine. Lige nu har vi siddebadekar – hvis du selv har siddebadekar, så ved du hvorfor jeg glæder mig til at få et helt normal brusekabine. Siddebadekar er simpelthen så akavede – de er besværlige at træde op i, og hvis jeg vil bruge det som badekar, er jeg nødt til at sidde helt rankt, og vandet kan  lige akkurat ikke dække mine bryster – og det er træls og jeg bliver kold og træt og anspændt, og det er vidst ikke pointen med at tage et badekar.
  10. At drømme om fremtid. Lejligheden er 124 m2. Den er købt med drømme om fremtid og familie – og så behøver jeg vidst heller ikke at sige mere. 😉

Jeg håber jeres søndag er helt vidunderlig.
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra slidt til lækker (altså håret)