10 ting jeg glæder mig til, ved at flytte

27 ting jeg har lært på 27 år

Hej skønne, søde jer,

I morgen er en ganske særlig dag for mig; jeg har nemlig fødselsdag og fylder 27 år! Jeg ELSKER at have fødselsdag, det er simpelthen noget af det bedste – også selvom dagen byder på 7,5 timers arbejde. Faktisk har Dennis og jeg aftalt, at vi gerne vil bruge hele ugen på at fejre mig i små bidder, så det kan kun være godt. Og jeg elsker bare alle de beskeder og opmærksomhed man får på dagen – det er virkelig noget jeg kan sole mig i og nyde til fulde!

De to sidste år har jeg lavet denne type indlæg, henholdsvis: 25 ting jeg har lært på 25 år og 26 ting jeg har lært på 26 år. Jeg synes indlæggene er hyggelige og sjove at kigge tilbage på, og det er en rigtig god måde for mig, lige at reflektere over året.

27 ting jeg har lært på 27 år

  1. Det er altid okay at sige nej. Det er nok den største læring i mit seksogtyvende år, og stadig noget jeg virkelig øver mig på – jeg må gerne sige fra, jeg må gerne sætte grænser og jeg må gerne stå ved mig selv.
  2. Det er hverdageslykken der er det vigtigeste.
  3. Sunde relationer respekterer dine grænser og støtter dig.
  4. At købe en andelslejlighed er langt mere overvældende end at blive gift.
  5. At blive gift er til gengæld det fedeste nogensinde.
  6. Man kan godt lære at sove alene, i en alder af 26 –  men det bliver stadig med lyset tændt!
  7. Meditation behøver ikke blive skemalagt, eller udføres siddende med rank ryg i yogatøj – jeg mediterer om morgenen inden jeg rejser mig fra sengen, liggende vel og mærke.
  8. Man har cirka ondt i sine fødder to uger efter man bliver gift – i hvert fald hvis man danser til den lyse morgen – det gjaldt både Dennis og mig.
  9. At cykle til arbejde i regnvejr, er bare ikke dét værd – ligeså snart regnen kigger frem, hopper jeg i det offentlige.
  10. Yoga er kommet ind i mit liv, for at blive.
  11. Det er i orden at være uenige med folk man elsker.
  12. At lave kortere To Do-lister og at slappe mere af.
  13. At gå til psykolog er den ultimative form for selvkærlighed.
  14. Jeg kan maksimalt drikke tre kopper kaffe på en dag – den fjerde kop får min krop til at krible.
  15. Du er er aldrig nogensinde alene om dine tanker – så unikt er mennesket simpelthen ikke – og katastrofe tanker er desuden ikke virkelighed.
  16. Jeg skal have en astrolog uddannelse – på et tidspunkt. Nu er det sagt!
  17. At mærke efter og lytte til min mavefornemmelse.
  18. Andres forventninger til dig, har intet med dig at gøre – og du behøver ikke at indfri dem.
  19. Lavendelolie er løsningen på de fleste problemer (okay, det er virkelig sat på spidsen, men hold nu op, jeg elsker bare at smøre mig ind i lavendelolie inden jeg skal sove og give slip på dagen).
  20. At stole på min intuition og mine spirituelle egenskaber (så småt).
  21. Livet er ikke en konkurrence – ikke på et eneste punkt.
  22. Det der skal ske, sker.
  23. Instagram skal være sjovt – bloggen skal være sjov – det skal ikke være en sur pligt eller et arbejde. Ikke for mig, i hvert fald. Det handler ikke om hvor mange følgere man har eller hvor mange likes man får – det handler om,  at bruge medierne på en måde, man selv nyder.
  24. At jeg altid vil gøre mitfor at normaliserer psykisk sårbarhed.
  25. At huller i kalenderen er til for at slappe af og værne om sig selv – og ikke til at fylde op med planer.
  26. Angsten giver slip igen.
  27. Jeg er præcis som jeg skal være.

Jeg håber at jeres mandag bliver skøn – min bliver uden tvivl lidt lang, for jeg kommer virkelig til at glæde mig til i morgen! YAY!
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg glæder mig til, ved at flytte