27 ting jeg har lært på 27 år

Ryd op i dit liv (fysisk, mentalt og på Instagram)

Kæreste venner,

I alt det her flytte-cirkus, er jeg virkelig blevet glad for at rydde op og ikke mindst at smide ud – i bedste Marie Kondo style (selvom jeg ikke har set den der serie, som alle taler om) – men det til side, så giver en flytning altså virkelig mulighed for, at få ryddet op og smidt ud – og det har sat lidt tanker igang hos undertegnede. Ikke at det er store og unikke tanker, men måske kan de gøre gavn, hvis du mangler et lille puf, til at få ryddet ud i dine ting; og som overskriften antyder, så handler det ikke kun om den fysiske oprydning, men bestemt også den mentale – herunder Instagram.

Så, her er nogle små råd til, hvordan du kan rydde op i dit liv – ja sgu!

Oprydning i tilværelsen

  1. Ryd op – smid ud – giv væk: Jeg har altid haft svært ved at smide ud, jeg knytter mange minder og følelser til mine ting – og særligt de genstande, der er forbundet med min barndom og med min mor. Det er klart, at jeg gerne vil beholde nogle af disse ting, som virkelig har affektionsværdi, men jeg har også en generelt tendens til bare at gemme, for at gemme. I denne flytning har jeg virkelig fået ryddet op – nogle ting er lette et skille sig af med, det er de ting man ikke engang vidste man havde og som man ikke havde savnet, andre ting er svære. F.eks. så har jeg et hav af jakker, som jeg virkelig elsker (som man nu engang kan elske materielle ting) – en af mine virkelig fine jakker, som jeg bare ikke har plads til eller bruger mere, gav jeg til min søster og det gjorde det meget lettere at gå af med den, fordi hun blev rigtig glad for den. Så giv ting væk, til folk der bliver glad for dem – det er den fedeste følelse.
  2. Vær hård – som Marie Kondo: Igen hiver jeg den kære Kondo på banen, uden rigtigt at vide noget om hende – men som jeg har forstået det, så handler hendes tilgang til hjemmet og oprydning om, at man kun skal have ting i sit hjem, som gør dig glad. Og den filosofi vil jeg tage med mig i mit nye hjem, så de ting, der ikke gør mig oprigtigt glad, ryger ud (okay, måske gør mine gryder mig ikke oprigtigt glad, men maden jeg kan lave deri gør). Det har gjort det lettere at sortere, og jeg kommer til at sorterer tingene endnu engang, inden de ryger ind i det nye hjem.
  3. Stagneret energi: Rent spirituelt mener man, at alt er energi. Hvis vi antager at alt er energi, så er det også en dejlig lettelse, at få ryddet ud i krogende og smidt ud/givet væk, så gammel energi rykker ud og der bliver plads til ny energi – og de nye ting der skal ske i dit liv.
  4. Mental oprydning: Den mentale del af oprydningen, handler om at tage filosofien: ‘gør det her mig glad?’ Og bruge den, til at vælge ud fra i sit liv. Inden du siger ja til en aftale så spørg dig selv, om det er noget du har energi og lyst til – hvis det ikke er, så lad være. Det er en god måde at øve sig i at finde ro og sætte grænser, så man ikke bruger al sin energi på andre, men også husker at være noget for sig selv.
  5. Farvel til Instagram: For mig er Instagram en stor del af min hverdag – og helt klart også en størrere del, end jeg vil være ved. Det tænker jer, at flere af jer kan genkende? I hvert fald er min største anbefaling at man får ryddet ud i sin Instagram; hvis du følger folk, som på den ene eller anden måde giver dig dårlig energi; nogle der provokerer dig eller nogen som du bliver misundelig på – eller nogen, som får dig, til at føle dig mindre værd eller forkert, så er der virkelig kun én ting at gøre; unfollow. Stop med at følge personen, stop med at give vedkommende din energi. Fokuser din energi på de mennesker og sider, som giver dig god energi. Instagram, skal være et sjovt og hyggeligt sted, hvor man har mulighed for at lade op og hygge sig – det skal ikke være en drænende app, som efterlade dig med en følelse af forkerthed. Jeg sørger personligt for at unfollowe, så snart jeg kan mærke at en profil har en negativ påvirkning på mig, og så sørger jeg aktivt for at interagerer med profiler som giver mig noget godt – på den måde har jeg skabt en Instagram-feed, der giver mig et positivt pust i hverdagen.

Det var de oprydningstips, som jeg havde i ærmet – og havde lyst til at dele.
Hvis du har et godt tip til oprydning og organisering, så må du endelig dele det med os andre i kommentarfeltet.
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

27 ting jeg har lært på 27 år