Et år med yoga

Lad os tale om vores følelser – hele tiden

Kæreste jer,

I dagens indlæg vil jeg gerne sætte lidt ord på, hvorfor jeg vælger at tale om mine dybeste følelser online – særligt på Instagram og bloggen; både hvorfor jeg gør det, hvad jeg selv får ud af det og hvor mine grænser går. Indlægget er en form for forklaring eller uddybning, af de brudstykker af tanker og følelser, jeg deler ud af til hverdag. Jeg håber, at når du har læst dette indlæg, så vil du bedre forstå, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

  1. Jeg har følt mig alene. I store dele af mit liv, har jeg følt mig alene – ikke fordi, jeg har været alene og heller ikke fordi, jeg ikke har haft gode mennesker omkring mig. Jeg føler mig meget priviligeret, både i mine familie- og vennerelationer. Jeg har følt mig alene, på grund af vores samfund (ja sgu!) for vi lever i et samfund, hvor følelser hurtigt bliver tabubelagte – traumer og psykisk sårbarhed, endnu hurtigere. Da jeg i 2013 fik angst, anede jeg ikke hvad det var. Dengang var der sgu ingen der talte om det på Instagram (i hvert fald ikke de profiler jeg fulgte). Angsten var i halvandet år alt overskyggende for mig – samtidig med, at jeg var fuldkommen overbevidst om, at jeg ikke havde angst – for jeg vidste ikke hvad det var og jeg kendte ikke nogen der havde det. Så hvis jeg havde angst, måtte der være noget fuldkommen og forfærdeligt galt med mig. Da jeg tog hul på mit andet psykologforløb, fik jeg lyst til at åbne op omkring det og dele processen med jer, der følger med hos mig. Fordi jeg virkelig ønskede, at bryde tabuet omkring angst – at tale åbent om psykisk sårbarhed og at vise, at man aldrig nogensinde er alene om de svære følelser. For den slags personer manglede jeg selv, da min angst startede og jeg var helt ny i at være i disse følelser. Derfor er det utroligt vigtigt for mig, at blive ved med at tale om angst – og alle de andre følelsesmæssige tilstande der rammer mig i hverdagen, fordi jeg gerne vil være et spejl, for dem der har det på samme måde. Jeg vil også gerne blive bedre til at sætte ord, på de følelser der rammer mig i forbindelse med savnet af min mor, som jeg mistede da jeg var 11 år. Min angst, og sorgen over tabet af mor, som uden tvivl er et stort traume i mit liv, hænger tæt sammen – derfor er bearbejdelsen og italesættelsen af angsten, en kanal til bearbejdelse af sorgen, for mig.
  2. Jeg får mulighed for at bearbejde mine egne følelser. Udover at jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for andre, ved at dele mine følelser online, så har jeg virkelig også fået skabt et frirum til at dele og heale mig selv. Når jeg laver en story eller et indlæg om angst eller sorg, så er det en del af min helingsproces; at turde at tale højt om min angst og skabe et sprog omkring det, har gjort det meget mere håndgribeligt for mig. Jeg bruger bloggen og Instagram, som et rum hvor jeg kan træde ind og tage den taletid jeg ønsker, til at sætte ord på mine følelser.
  3. Skelet mellem det personlige og det private. Selvom det måske kan virke som om, at jeg deler alt på min Intsagram, så er det langt fra tilfældet – jeg deler nemlig kun de ting der føles rigtigt for mig. Jeg har f.eks. sjældent delt mine triggertanker med jer, da det for det første bliver for voldsomt for mig at skrive dem ned og for det andet for, at passe på mig selv. Jeg har mange forskellige triggertanker, og for nu, ønsker jeg ikke at dele dem. Det samme råd vil jeg give til dig – del kun de ting online som føles behageligt – hvis du er i tvivl om du skal dele noget bestemt, så vent hellere og mærk efter. Når du først har delt noget online, så kan det ikke tages tilbage. Selvom du selv sletter det, kan folk gemme screenshots. Desuden er det alle der får de informationer du ligger ud, ikke kun dem der ønsker dem og har brug for dem, men også folk der vil dømme dig eller folk der synes du deler for meget – så pas på dig selv og mærk efter; det er ikke værd at dele sine tanker og følelser, hvis det bliver på bekostning af ens ve og vel.
  4. Den vidunderlige feedback og forbindelse jeg mærker. Noget af det mest fantastiske jeg har oplevet, er den virkelig magiske feedback jeg får, når jeg åbner op for mine inderste tanker – når jeg taler om angst, sorg og generelt sætter ord på mine følelser, får jeg altid virkelig fantastiske tilbagemeldinger, som varmer mit hjerte og som også er med til at minde mig om, at jeg heller ikke er alene om det svære følelser. Lige nu står vi midt i en ny bolig, flytterod og hverdag – og det har jeg delt med jer på Instagram, og modtaget virkelig søde og støttende beskeder omkring netop dette. Tak.

Jeg håber indlægget kunne give lidt klarhed over, hvorfor jeg deler de ting jeg gør, på de sociale medier.

Kærligst, A.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et år med yoga