Jeg er her stadig

Gode ting jeg gør

Hej kære jer,

Så gik der præcis en måned uden indlæg – men det er måske også helt fint?
Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke selv læser så mange blogs længere – det er kun engang i mellem. Men hvordan er det med jer?

Sidst jeg skrev et indlæg hed det: Jeg er her stadig – og i dag skriver jeg indlægget; gode ting jeg gør. Det hedder indlægget, fordi jeg stadig er i en turbulent tid, men det er også en tid hvor jeg gør en masse gode ting, for mig selv – måske også for andre?

En liste over gode ting jeg gør

  1. Jeg går lange ture. Det er min søster der har fået mig til det – og nu går jeg. Går med hende, går med Dennis. Går og går og går – og snakker endnu mere. Snakker så meget, at jeg ikke kan huske hvad jeg har sagt. Og så kommer jeg hjem, og jeg er træt og minde fødder snurrer, fordi de har gået og slået sig hårdt mod jorden, selvom det har føltes let.
  2. Jeg får sovet. Hvis man ikke kan sove, er det ikke ens egen skyld – slet ikke – og jeg kunne ikke sove i starten af året. Jeg var vågen, hele nætter. Uden at lukke et øje. Nu sover jeg. Ikke alle nætter, men mange nætter og det er dejligt; og tiltrængt. Og jeg er gladere og mere mig.
  3. REKLAME: Jeg dyrker yoga. Ja, det er den samme gamle sang og det er stadig hos jo:ga med j, fordi det er byens bedste sted og trygt, og rart og overkommetligt, i en tid, hvor ingenting er overkommelige.
  4. Jeg tager i svømmehallen, med min søster. Det er også hendes idé, og vi svømmer baner og taler om hemmeligheder – og det føles lidt som om vi er børn igen, selvom vi er voksne. Det er godt og dejligt.
  5. Jeg studerer astrologi – og bliver klogere, på en gammel viden, jeg på en måde allerede havde. Og jeg glemmer tid og sted, når jeg forstår mere og mere – og det føles som om, at der er en mening med det hele.
  6. Jeg får noget dagslys – jeg cykler til og fra arbejde, det er 20 minutter hver vej i det dejlige dagslys – og så forsøger jeg at suge en smule af det til mig efter arbejdet. Og jeg glæder mig bare til det bliver endnu mere lyst, og jeg kan sætte mig ud i en stol i gården, efter arbejde, og sidde.
  7. Jeg hører: “Om søndagen græder vi” – en podcast på Podimo. Det er en vidunderlig podcast med Hella Joof og Marie Louise Tüxen. Og jeg startede med at høre den igår, og jeg har hørt 5 afsnit. Det er rart og uforpligtende – og det er godt selskab.
  8. Jeg maler igen – jeg sætter mig ned – og lukker mig inde og larmen og tankerne lukker jeg ude – og så maler jeg bare. Både for sjov og for alvor.

Det er ting jeg gør, som føles gode – fordi de er lette for mig. Som I måske kan fornemme handler det om bevægelse, hvile, kreativitet og læring. Og det er ting der gør mig godt – og dem vil jeg huske på.

Det var alt for nu – måske går der en måned før vi ses herinde igen, måske er jeg tilbage lige om lidt.
Vi ser på det.

Husk jeg altid er at finde på min Instagram.

Og så sender jeg bare jordens største knus og kram jeres vej.
Tak fordi I stadig læser med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er her stadig