Og så gik der tre måneder uden indlæg

Derfor går jeg til kropsterapi

Reklame

Kæreste jer,

Jeg vil fortælle jer lidt om en rejse jeg er på; det er ikke den slags der kræver stor oppakning, pas og autosvar på mailen – det er nemlig en indre rejse gennem Totum Kropsterapi ledsaget af min fantastiske behandler og vidunderlige sjæl Maria fra MALOUCPH.

Som I måske husker, havde jeg en utroligt turbulent start på året, hvor jeg var ramt af min angst x 1000 – jeg har haft virkelig svært ved at finde årsagen til det (jeg har faktisk kun en astrologisk forklaring). Min angst og OCD var så slem i starten af året, at jeg hverken kunne sove, spise eller være tilstede i mit liv; jeg var i ren overlevelsestilstand; og det var i denne periode, at jeg stiftede bekendtskab med Maria; men jeg var meget nervøs for at prøve en ny behandlingsform; jeg har haft en virkelig væmmelig oplevelse hos en healer, og derfor er jeg meget bange for at prøve andre behandlingsformer end klassisk samtaleterapi hos en psykolog, da jeg ved hvad det er og jeg ved at det virker, særligt metakognitiv terapi; men nu har jeg efterhånden gået til psykolog on/off i mange år, siden 2015, og det var altså tid til at prøve noget nyt.

Jeg havde en lille snak med Maria inden min første behandling og jeg kunne mærke at jeg var nødt til at prøve denne behandlingsform og se hvad det er – jeg ville ikke lade angsten styre mig; angsten for at det ville blive væmmeligt, at jeg ville få angst af behandlingen, at jeg ville blive smidt lige tilbage til mit allermørkeste sted. Og hvor er jeg dog bare glad, for at jeg ikke lod angsten bestemme, for der er sket det stik modsatte – Totum Kropsterapi med Maria som behandler, har åbnet mit hjerte, min tryghed og min tillid til mig selv, som ingen anden terapi form.

Første behandling – sådan foregår terapien

Kropsterapi er en behandlingform der kombinerer menneskets krop og psyke; og derved er det en holistisk behandlingsform hvor der tages højde for hele dig. Således står der på Marias hjemmeside: “Behandlingsformen bygger på 2.000 år gamle kinesiske teknikker og viden samt nyere energetiske teknikker og psykoterapeutiske teorier. Metoderne er en kombination af samtaleterapi, dybdegående massage, akupressur, aktivering af lymfesystemet, beroligelse af nervesystemet, zoneterapi og lettere ledfrigørelse.”

Første behandling foregik således, at Maria og jeg først havde en samtale, hvor jeg fortalte om min baggrund for at komme til hende – her er der tre primære årsager for mig: mine to diagnoser; angst og OCD, traumet over tabet af min mor og en følelsen af ikke at høre hjemme i min krop.

Da vi havde talt samme, kom jeg ind og ligge på briksen – behandlingerne foregår hjemme hos Maria og hun bor utroligt smukt – jeg har aldrig været i så trygt og roligt et hjem før – og så har hun to vidunderlige katte, hvilket er SÅ hyggeligt. Selve behandlingen foregår roligt, Maria rykker og skubber til min krop, trykker også forskellige steder, hun guider min vejrtrækning og så taler vi løbende; både om dybe traumer og om temaer der rør sig, nu og her.

Sådan er mine behandlinger forløbet siden, blot uden den lange indledede samtale.

Hvad har jeg fået ud af kropsterapien?

Gennem kropsterapien har jeg fået nogle helt fantastiske indsigter – når Maria fortæller mig noget, så forstår jeg det bare – både gennem min krop og mit sind, og det er let for mig at arbejde videre med de ting vi berør, når jeg er hjemme igen.

Her er et overblik over de indsigter jeg har fået.

  • Jeg hører hjemme i min krop, og jeg kan være tryg i den, for den ønsker at passe på mig. Jeg kan desuden have det rigtig rart i min krop, når jeg passer på den og giver den plads.
  • Jeg må gerne fylde og tage plads i verdenen – jeg må gerne sige min mening, jeg må gerne have mine følelser, jeg må gerne vælge mig selv til og sætte grænser.
  • Det er naturligt at jeg har et stort traume efter tabet af min mor, det er naturligt at jeg mangler hende – og søger efter hende i andre mennesker; men jeg har også mulighed for at være min egen mor og passe på den lille 11-årige pige, som bor inde i mig; hun er bange og forvirret og savner sin mor, og det kan jeg godt rumme, omfavne og passe på.
  • Jeg har lov til at være alt jeg er – jeg behøver ikke passe ind i rammer og kasser.
  • Jeg har lov til ro og til at trække mig, når jeg har brug for det.

Maria skal virkelig have mine varmeste anbefalinger – hvis du selv har ondt i livet eller f.eks. har angst eller OCD som jeg, så vil jeg virkelig anbefale dig at prøve Totum Kropsterapi hos Maria. Det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv og jeg er virkelig på en helt fantastisk rejse lige nu, hvor jeg virkelig mærker at jeg udvikler mig og lærer at stå i mig selv, tage plads og passe på mig selv .

Du kan også følge Maria på hendes Instagram profil: Malou.cph hvor hun deler fantastiske indsigter, og så kan du snuse lidt mere til hele terapiformen.

Jeg glæder mig allerede til jeg skal ligge på denne briks igen.

Kærligst, A.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og så gik der tre måneder uden indlæg