Og så gik der tre måneder uden indlæg

Kæreste jer,

Hold nu op – det er længe siden jeg har været til tasterne – sidste indlæg der blev skrevet herinde var d. 3/3; det er helt vildt at tænke på. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst er gået så lang tid, mellem indlæg; men det har været tiltrængt og det kommer nok ikke til at ændre sig fremadrettet.

Jeg sidder dog her, en sen lørdag aften og har fået lyst til at sætte lidt ord på, hvorfor der er stille, hvad jeg bruger min tid på og hvor I kan finde mig.

  • En forfærdelig start på året. Som I måske kan huske, så havde jeg en forfærdelig start på 2020, min angst gik AMOK, som den ikke har gjort i årevis. Jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke spise, jeg var fremmed i min krop, jeg var fremmed for mig selv, jeg græd, jeg rystede, jeg kunne ikke arbejde – jeg fik hælp, særligt af min søster – jeg startede til psykolog igen. Den proces jeg har været i, har været så voldsom, at jeg har været nødt til at skære fuldkommen ind til benet og passe på mig, før jeg gjorde noget som helst andet. Jeg var nødt til at aflyse aftaler, træde fra for forpligtelser og finde hjem til mig selv. Nu sidder vi her, et halvt år inde i 2020 – og jeg har det meget bedre; det er et helt andet liv, jeg lever nu, end jeg gjorde i starten af året – men forbedringen er ikke kommet gratis, det har kostet uendeligt meget arbejde med mig selv, benhårde prioriteringer og læringsprocesser uden lige. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er kommet ud af mørket og jeg er dybt taknemmlig, for de mennesker jeg har ved min side.
  • Starten på astrologi-studiet. I februar 2020 startede jeg på uddannelsen som astrolog; jeg tager uddannelsen på fjernstudie, hvilket har vist sig at være helt perfekt for mig, i forhold til min hverdag, hvor jeg i forvejen har meget at se til. Astrologien er et frirum, et hjertlys, et sjælekald – og jeg kan fordybe mig i dét i timevis; og føle, at jeg lader op, selvom jeg studerer. Og selvom det er virkelig vidunderligt, at have det sådan med et studie; så kommer jeg ikke uden om, at det kræver tid – og nu hvor jeg prioriterer min tid og energi på astrologi-studiet, som foregår i min fritid, må der gå tid fra andre ting f.eks. kaffe-aftaler og bloggen.
  • Det videre arbejde, på mig selv. Udover at astrologiens verden, åbner op for virkelig meget mening for mig og min indre rejse, er jeg også startet til kropsterapi hos (reklame!)MALOUCPH. Det er en virkelig fantastisk rejse, hvor jeg arbejder med traumet efter tabet af min mor, men også nuværende tematikker i mit liv; og at tage hul på det arbejde med mig selv, har virkelig været tiltrængt og Maria Louise, den vidunderlige kvinde, er en fantastisk og hjertevarm støtte for mig. Jeg har kun været til behandling 2 gange, og jeg føler allerede en stor tilknytning til hende og en utrolig ro ved at have hende med på min rejse. Jeg kunne skrive et helt indlæg om kropsterapien, og det kommer jeg sikkert også til, men for nu, vil jeg blot sige, at udviklingen med mig selv – psykologisk, kropsligt og spirituelt er i fuld gang – og der sker ændringer i mig. Jeg vokser, jeg tager plads – jeg øver mig i at sige: HER ER JEG – med alt jeg er, både lyset og mørket og det er HELT okay, det er faktisk mere end okay; det er præcis, som dét skal være.
  • Astromandag og Instagram: Endnu et nyt fokus for mig er ‘Astromandag’, som er et koncept jeg har startet på Instagram; hvor jeg hver mandag deler ud af min astrologiske viden og øver mig i stoffet fra mit studie. Derudover så er Instagram virkelig blevet et frirum for mig; jeg har glemt alt om følgere og likes; nu handler det om at dele MIT budskab, mit indre lyse – dét jeg er inkarneret for at tale om; astrologi og lysarbejde; og for at være et menneske, med hele følelsesregisteret, som du (måske) kan spejle dig i. Det håber jeg i hvert fald.
  • Lukker bloggen? Nej – det gør den ikke. Jeg elsker min blog; jeg har blogget siden 2011, og jeg er på ingen måde klar til at give helt slip på den; men I kan godt forvente at indlæggene bliver meget sporadiske, og at der sikkert kommer til at gå et par måneder i mellem; men I kan altid finde mig på min Instagram.

Dét var hvad jeg lige havde på hjerte.
Jeg håber det er til at finde hoved og hale i – jeg vil bare sige tusind tak til jer der stadig læser med, når der kommer et skriv herinde og til jer der følger dagligt med på min Instagram – det betyder mere for mig, end I tror!

Kærligst, A.

Gode ting jeg gør

Hej kære jer,

Så gik der præcis en måned uden indlæg – men det er måske også helt fint?
Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke selv læser så mange blogs længere – det er kun engang i mellem. Men hvordan er det med jer?

Sidst jeg skrev et indlæg hed det: Jeg er her stadig – og i dag skriver jeg indlægget; gode ting jeg gør. Det hedder indlægget, fordi jeg stadig er i en turbulent tid, men det er også en tid hvor jeg gør en masse gode ting, for mig selv – måske også for andre?

En liste over gode ting jeg gør

  1. Jeg går lange ture. Det er min søster der har fået mig til det – og nu går jeg. Går med hende, går med Dennis. Går og går og går – og snakker endnu mere. Snakker så meget, at jeg ikke kan huske hvad jeg har sagt. Og så kommer jeg hjem, og jeg er træt og minde fødder snurrer, fordi de har gået og slået sig hårdt mod jorden, selvom det har føltes let.
  2. Jeg får sovet. Hvis man ikke kan sove, er det ikke ens egen skyld – slet ikke – og jeg kunne ikke sove i starten af året. Jeg var vågen, hele nætter. Uden at lukke et øje. Nu sover jeg. Ikke alle nætter, men mange nætter og det er dejligt; og tiltrængt. Og jeg er gladere og mere mig.
  3. REKLAME: Jeg dyrker yoga. Ja, det er den samme gamle sang og det er stadig hos jo:ga med j, fordi det er byens bedste sted og trygt, og rart og overkommetligt, i en tid, hvor ingenting er overkommelige.
  4. Jeg tager i svømmehallen, med min søster. Det er også hendes idé, og vi svømmer baner og taler om hemmeligheder – og det føles lidt som om vi er børn igen, selvom vi er voksne. Det er godt og dejligt.
  5. Jeg studerer astrologi – og bliver klogere, på en gammel viden, jeg på en måde allerede havde. Og jeg glemmer tid og sted, når jeg forstår mere og mere – og det føles som om, at der er en mening med det hele.
  6. Jeg får noget dagslys – jeg cykler til og fra arbejde, det er 20 minutter hver vej i det dejlige dagslys – og så forsøger jeg at suge en smule af det til mig efter arbejdet. Og jeg glæder mig bare til det bliver endnu mere lyst, og jeg kan sætte mig ud i en stol i gården, efter arbejde, og sidde.
  7. Jeg hører: “Om søndagen græder vi” – en podcast på Podimo. Det er en vidunderlig podcast med Hella Joof og Marie Louise Tüxen. Og jeg startede med at høre den igår, og jeg har hørt 5 afsnit. Det er rart og uforpligtende – og det er godt selskab.
  8. Jeg maler igen – jeg sætter mig ned – og lukker mig inde og larmen og tankerne lukker jeg ude – og så maler jeg bare. Både for sjov og for alvor.

Det er ting jeg gør, som føles gode – fordi de er lette for mig. Som I måske kan fornemme handler det om bevægelse, hvile, kreativitet og læring. Og det er ting der gør mig godt – og dem vil jeg huske på.

Det var alt for nu – måske går der en måned før vi ses herinde igen, måske er jeg tilbage lige om lidt.
Vi ser på det.

Husk jeg altid er at finde på min Instagram.

Og så sender jeg bare jordens største knus og kram jeres vej.
Tak fordi I stadig læser med.

Jeg er her stadig

Kæreste jer,

Et lille aften tjek-ind herfra; for der har været stille. Måske har I lagt mærke til det, måske ikke – og jeg vil egenligt bare lige sige hej, jeg er her stadig.

Året har haft en turbulent start herhjemme – min angst blev trigget af flere omgange.
I virkeligheden, er jeg ret overbevist om, at det er en efterreaktion, på et år med virkelig mange begivenheder; bryllup,  lejlighedskøb – og en masse istandsættelse, fuldtidstilling og en masse høje krav til mig selv.

Så det hele ramlede i mit sind –  og jeg er stadig i proces; og jeg forsøger at lande stille og roligt igen, samtidig med, at jeg prøver at læne mig ind i processen og stole på, at jeg lærer præcis dét jeg skal, af den og at jeg vil finde min indre ro igen.

Et lille hurtigt kig på hvad jeg gør for at lande:

  1. Jeg går til psykolog og arbejder med mig selv og mine tankemønstre. Jeg er særligt fan af metakognitiv terapi og kan anbefale bogen: Tænk mindre lev mere af Pia Callesen hvis du er nysgerrig på metoden.
  2. Jeg går til kiropraktor. Jeg har spændt utroligt meget op i min krop under denne proces, så jeg går hos min kiropraktor, som kender mig virkelig godt, og som ved præcis hvordan hun skal behandle min krop, for at hjælpe mig tilbage i balance. Jeg overvejer desuden at få en Body SDS behandling, men jeg føler det er en grænse jeg skal overskride, selvom jeg tror, at det vil bringe noget godt med sig.
  3. Jeg dyrker motion, gerne dagligt. Jeg skifter mellem hjemmeyoga, cirka en halv time med Yoga With Adriene. En rask gåtur på 5 km – det skal gerne tage lige under en time, så pulsen kommer op. En løbetur enten 3 eller 5 km. Eller en tur i svømmehallen; en time med baner frem og tilbage.
  4. Jeg holder mine sengetider – jeg har haft store problemer med at sove i starten af året – det er blandt andet derfor, jeg er begyndt at dyrke motion dagligt, hvilket ellers ikke ligner mig. Derudover holder jeg mine sengetider; jeg forsøger at gå i seng cirka samme tid hver dag og stå op på samme tid. I weekenden sover jeg dog cirka 2 timer længere og står op kl. 08.30, i stedet for 06.30, men det fungerer rigtig fint. Jeg har nemligt læst, at faste sengetider er rigtig godt for ens søvnrytme. Derudover drikker jeg baldrian-rod te, som virker beroligende. Jeg drikker det en halv time før sengetid.
  5. Jeg mediterer hver morgen og er igang med en “Håndtering af angst”-pakke på Headspace.
  6. Jeg har droppet mine To-Do-lister og sætter ingen krav til mig selv. Jeg passer selvfølgelig mit arbejde, men min fritid tager jeg helt roligt; jeg gør hvad jeg har lyst til og presser ikke mig selv –  hvilket også er årsag til, at jeg ikke har været så aktiv, hverken herinde eller på min Instagram.

Hvis du ligesom jeg, er igang med at komme dig over en hektisk periode – eller står midt i en, så sender jeg dig jordens største knus og en masse kærlighed. Husk, at du aldrig er alene.

A

Refleksioner over 2019 og 2020

Kæreste jer, 2019 er ved at gå på hæld – og jeg håber I kan tilbringe den sidste tid af dette år, på lige dét der kalder på jer.

For mig, er der ingen tvivl om, at det er roen der kalder; jeg har brug for at give slip, falde ned og lade op – for 2019 har uden tvivl være et år, hvor der er sket nogle virkelig vilde ting for mig. Dette indlæg er et lille tilbageblik på året der er gået, samt lidt ønsker for året der kommer.

2019 var året hvor ..

  • Dennis og jeg blev gift. Det er nærmest ikke til at fatte. D. 22 juni 2019, sagde Dennis og jeg ‘JA’ til hinanden og blev mand og kone, efter 9 år som kærester. Selve dagen var virkelig magisk, tiden op til var virkelig hård. Det var en vild proces, at skulle planlægge sådan en stor fest – når alt jeg i virkeligheden gerne ville, var at sige ja til livet, sammen med den mand jeg elsker. Hvis du vil læse mere om brylluppet, har jeg lavet et i helt indlæg om selve dagen. Nu har vi været gift i lidt over et halvt år – og det er bare fedt! Der er ingen i verdenen jeg heller ville tage opvasken, hundelortene og regnvejrsdagene med, end Dennis.
  • Dennis og jeg købte bolig! Efter 6 år som lejere, var tiden kommet; vi kunne ikke længere leje vores lejlighed og derfor var vi nødt til at komme ud på boligmarkdet. Det var virkelig overvældene for os begge – lige pludselig skulle vi til møder i den ene bank, efter den anden og tage virkelige voksne beslutninger om, hvordan vores fremtid skulle se ud. Vi endte med at købe en skøn andelslejlighed, på vores elskede Østerbro. Den passer helt perfekt til os, og nu hvor jeg sidder og skriver dette indlæg, glæder jeg mig virkelig over, at vi er havnet lige her. Selvom det bestemt ikke har været nemt for mig at flytte – og både min angst og OCD har været på kæmpe overarbejde i denne proces. Så jeg sørger virkelig for, at nyde det, når jeg kan mærke glæden.
  • Jeg tilmeldte mig astrologi uddannelsen. Jævnfør ovenstående punkt, så har jeg i lang tid gået og tænkt “når jeg bliver en gammel dame, så vil jeg være astrolog og kunne lægge horoskoper og svare folk på alle deres spørgsmål omkring stjernenes og planeternes påvirkning, af vores liv”, men hey! Hvorfor vente? Et kærligt skub fra min elskede lillesøster, gjorde at jeg tog skridtet og tilmeldte mig uddannelsen som astrolog. Jeg starter i februar 2020 og jeg glæder mig virkelig helt utroligt til det. Jeg føler astrologien kalder på mig – og jeg tror, at det er den helt rette vej for mig at gå. Hvorfor vente? Jeg mærker energien og nysgerrigheden netop nu!
  • Jeg øvede mig i at sætte grænser og er stille og roligt blevet bedre til det. Jeg kan ikke sige ja til alt, eller være noget for alle mennesker, hele tiden. Jeg har haft virkelig svært ved at sige fra og sige nej – men øvelse gør mester, og jeg har langsomt fundet ud af, at det ikke er farligt at sige fra. De mennesker der gerne vil dig og elsker dig, vil altid give dig ro og plads, når du har brug for det.
  • Jeg er desuden begyndt at elske mig selv, for den jeg er. Jeg er begyndt at finde mere selvkærlighed frem i mit indre og dyrke den. Jeg er, som mange andre, min egen største kritiker – jeg slår mig selv oven i hovedet og giver ikke mig selv ro til at fejle. Jeg forventer jeg skal være et overmenneske og derudover har jeg stort behov for anerkendelse fra andre – men det er ved at vende; jeg ønsker bare at være til, at gøre mit bedste og at vide med mig selv, uden bekræftelse fra andre, at jeg er god nok, præcis som jeg er.

I 2020 glæder jeg mig til ..

  • At starte på astrologi uddannelsen! Det skal I nok komme til at høre uendeligt meget om, både her og på Instagram.
  • En masse stunder med ro og kærlighed, med mine nære mennesker.
  • At falde ordenligt på plads i vores nye hjem.
  • At få mediteret mere regelmæssigt.
  • At gå nogle lange ture med Eddie.
  • At dele min astrologiske viden med jer.
  • At holde af hverdagen.
  • At give mig selv ro og plads.
  • At stå tidligt op, særligt til sommer – og nyde solskinnet.
  • At bruge tid ved Svanemølle stranden.
  • Mere tid i naturen generelt.
  • En masse yoga.
  • Livet, i sig selv – fordi det er så dejligt.
  • Tak, tak tak!

Med ønske om den allerkærligeste overgang fra 2019 til 2020.
A

Lad os tale om vores følelser – hele tiden

Kæreste jer,

I dagens indlæg vil jeg gerne sætte lidt ord på, hvorfor jeg vælger at tale om mine dybeste følelser online – særligt på Instagram og bloggen; både hvorfor jeg gør det, hvad jeg selv får ud af det og hvor mine grænser går. Indlægget er en form for forklaring eller uddybning, af de brudstykker af tanker og følelser, jeg deler ud af til hverdag. Jeg håber, at når du har læst dette indlæg, så vil du bedre forstå, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

  1. Jeg har følt mig alene. I store dele af mit liv, har jeg følt mig alene – ikke fordi, jeg har været alene og heller ikke fordi, jeg ikke har haft gode mennesker omkring mig. Jeg føler mig meget priviligeret, både i mine familie- og vennerelationer. Jeg har følt mig alene, på grund af vores samfund (ja sgu!) for vi lever i et samfund, hvor følelser hurtigt bliver tabubelagte – traumer og psykisk sårbarhed, endnu hurtigere. Da jeg i 2013 fik angst, anede jeg ikke hvad det var. Dengang var der sgu ingen der talte om det på Instagram (i hvert fald ikke de profiler jeg fulgte). Angsten var i halvandet år alt overskyggende for mig – samtidig med, at jeg var fuldkommen overbevidst om, at jeg ikke havde angst – for jeg vidste ikke hvad det var og jeg kendte ikke nogen der havde det. Så hvis jeg havde angst, måtte der være noget fuldkommen og forfærdeligt galt med mig. Da jeg tog hul på mit andet psykologforløb, fik jeg lyst til at åbne op omkring det og dele processen med jer, der følger med hos mig. Fordi jeg virkelig ønskede, at bryde tabuet omkring angst – at tale åbent om psykisk sårbarhed og at vise, at man aldrig nogensinde er alene om de svære følelser. For den slags personer manglede jeg selv, da min angst startede og jeg var helt ny i at være i disse følelser. Derfor er det utroligt vigtigt for mig, at blive ved med at tale om angst – og alle de andre følelsesmæssige tilstande der rammer mig i hverdagen, fordi jeg gerne vil være et spejl, for dem der har det på samme måde. Jeg vil også gerne blive bedre til at sætte ord, på de følelser der rammer mig i forbindelse med savnet af min mor, som jeg mistede da jeg var 11 år. Min angst, og sorgen over tabet af mor, som uden tvivl er et stort traume i mit liv, hænger tæt sammen – derfor er bearbejdelsen og italesættelsen af angsten, en kanal til bearbejdelse af sorgen, for mig.
  2. Jeg får mulighed for at bearbejde mine egne følelser. Udover at jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for andre, ved at dele mine følelser online, så har jeg virkelig også fået skabt et frirum til at dele og heale mig selv. Når jeg laver en story eller et indlæg om angst eller sorg, så er det en del af min helingsproces; at turde at tale højt om min angst og skabe et sprog omkring det, har gjort det meget mere håndgribeligt for mig. Jeg bruger bloggen og Instagram, som et rum hvor jeg kan træde ind og tage den taletid jeg ønsker, til at sætte ord på mine følelser.
  3. Skelet mellem det personlige og det private. Selvom det måske kan virke som om, at jeg deler alt på min Intsagram, så er det langt fra tilfældet – jeg deler nemlig kun de ting der føles rigtigt for mig. Jeg har f.eks. sjældent delt mine triggertanker med jer, da det for det første bliver for voldsomt for mig at skrive dem ned og for det andet for, at passe på mig selv. Jeg har mange forskellige triggertanker, og for nu, ønsker jeg ikke at dele dem. Det samme råd vil jeg give til dig – del kun de ting online som føles behageligt – hvis du er i tvivl om du skal dele noget bestemt, så vent hellere og mærk efter. Når du først har delt noget online, så kan det ikke tages tilbage. Selvom du selv sletter det, kan folk gemme screenshots. Desuden er det alle der får de informationer du ligger ud, ikke kun dem der ønsker dem og har brug for dem, men også folk der vil dømme dig eller folk der synes du deler for meget – så pas på dig selv og mærk efter; det er ikke værd at dele sine tanker og følelser, hvis det bliver på bekostning af ens ve og vel.
  4. Den vidunderlige feedback og forbindelse jeg mærker. Noget af det mest fantastiske jeg har oplevet, er den virkelig magiske feedback jeg får, når jeg åbner op for mine inderste tanker – når jeg taler om angst, sorg og generelt sætter ord på mine følelser, får jeg altid virkelig fantastiske tilbagemeldinger, som varmer mit hjerte og som også er med til at minde mig om, at jeg heller ikke er alene om det svære følelser. Lige nu står vi midt i en ny bolig, flytterod og hverdag – og det har jeg delt med jer på Instagram, og modtaget virkelig søde og støttende beskeder omkring netop dette. Tak.

Jeg håber indlægget kunne give lidt klarhed over, hvorfor jeg deler de ting jeg gør, på de sociale medier.

Kærligst, A.