Det er ikke gratis at ..

.. Udfordre sin angst.

Hej piger,

Som jeg fortalte på Insta-story i sidste uge, så talte jeg til Kulturnatten. Dét var en vild oplevelse på mange niveauer. Jeg blev spurgt om jeg ville deltage i et interview på en scene hos Nordisk Ministerråd angående dét at være blogger. Fokus for mit vedkommende var at snakke om den måde jeg blogger på, altså åbent og ærligt.

Jeg var virkelig stolt over, at jeg var blevet spurgt om dette og jeg ser det som et kæmpe skulderklap og en anderkendelse af det jeg laver. Så jeg var ikke i tvivl om at jeg ville takke ja. Jeg synes desuden det er fedt at tale foran folk. Jeg har holdt oplæg for 300 mennesker på universitetet, jeg har optrådt med teater og jeg har sunget solo et hav af gange, og dét kick jeg får af det, elsker jeg. Men pludselig slog min angst ned i mig, som et lyn fra en klar himmel – kan det være farligt? Kan der ske en ulykke? Hvordan er sikkerheden til Kulturnatten? Alle disse tanker vrimlede rundt og blev mere og mere ekstreme – jeg kunne slet ikke være i det og jeg fik lyst til at sige nej. Jeg snakkede med flere af mine veninder, min familie og Dennis om situationen. Alle forsikrede mig om, at det ikke var farligt – men det var ligemeget, min angst havde besluttet sig for, at det var farligt eller at det i hvert fald ville blive farligt for mig.

Med kyndig rådgivning fra nære personer i mit liv, valgte jeg at trodse angsten og takke ja, men da fredagen kom, fortrød jeg noget så inderligt. Angsten var så stor og overvældende, jeg havde flere angstanfald, jeg kunne ikke trække vejret og jeg græd uhæmmet. Men jeg gjorde det – jeg gjorde det virkelig!! Jeg tog et skridt ad gangen, jeg kom op på scenen og hvis jeg må sige det selv, så gjorde jeg det rigtig godt! Jeg er i hvert fald virkelig stolt af min præstation og af at jeg ikke lyttede til angsten, selvom hele min krop og nervesystem skreg af panik.

Måske sidder du og læser det her og tænker; “nå, det er da ikke så slemt,overdriver hun ikke? Hun kunne jo bare have ladet være – og lad da være med at gør så stort et nummer ud af dét”.

Men jeg styrer ikke hvad der trigger min angst – og jeg er ikke herre over hvilket omfang den kommer i. Sagen er den, at angsten er en del af mig og det er uendeligt belastende, men sådan er dét.

Jeg er virkelig glad og stolt over at jeg trodsede angsten og katastrofe tankerne, selvom det virkelig var svært og jeg ikke troede, at jeg kunne komme igennem fredagen. Det beviser for mig at angsten ikke taler sandt og at jeg er stærkere end den.

Sådan en omgang udfordring af angsten er som sagt ikke gratis – og jeg har i weekenden og starten af denne uge kæmpet med gamle tanker. Jeg har det dog allerede meget, meget bedre; det har jeg, fordi jeg ved at angst bare er angst og at det er helt naturligt at mit nervesystem reagerer efter en uges overbelastning.

Så det er bare status på mig, og hvor jeg står lige nu. Jeg har en uge fyldt med arbejde, så jeg er nok først tilbage med et indlæg lørdag/søndag. Jeg ved ikke om indlægget giver mening – jeg føler bare at jeg har brug for at fortælle jer hvor jeg står lige nu og hvad det er jeg går igennem, i stedet for at lave den sædvanlige mandags opdatering, som jeg ellers havde lovet.

Jeg tænker desuden at jeg vil lave et indlæg om hvad man kan gøre, når man er i angsten, for at udholde den; for sindet er selvregulerende, men det er bare forfærdeligt hårdt at udholde angsten. Kunne der være stemning for det?

Læs eller genlæs: Derfor fik jeg angst #1

Billedet er fra søndag. Taget to dage efter jeg sad på scenen og trodsede angsten. Jeg er træt, men min krop sitrer og angsten ulmer. Jeg tænker katastrofe tanker, men jeg formår alligevel at trække vejret og været tilstede, sammen med min dejlige veninde. Drikke kakao og få taget et billede. Sådan er livet nok bare.

❤A

26 ting jeg har lært på 26 år

Hej piger,

I morgen fylder jeg 26 år. Jeg skal arbejde, gå en tur med Eddie, hygge mig med take away, med min familie og ikke være alt for meget på min mobil eller computer. Derfor vil jeg udgive dette indlæg her til aften – og så kommer mandags opdateringen på tirsdag.

Jeg lavede det samme indlæg sidste år, med tallet 25, læs det lige her. Jeg ved ikke om jeg kommer til at lave sådan en liste hvert år, men jeg fik lige lyst til at lave en igen, her til aften.

26 ting jeg har lært på 26 år

  1. Man skal lade være med at spise kosttilskud på tom mave, når der står de skal tages i forbindelse med et måltid. Så kaster du op, dét lærte jeg i morges.
  2. Alt løser sig.
  3. De mennesker der virkelig vil dig, vil gå langt for at støtte dig.
  4. Krystaller er altid et must.
  5. Det er vigtigt at trække vejret, helt ned i lungerne og i hele kroppen.
  6. Yoga afstresser nervesystemet.
  7. Angst og katastrofetanker er ikke sandhed.
  8. Man skal bare sætte det ene ben foran det andet.
  9. Passionsblomst-te er den sikre vej til at slappe af.
  10. Mit skab vil altid rode – dét er en slags naturlov.
  11. Det er vigtigt at lytte til sine behov; hvad har du brug for lige nu – forsøg at opfyld dét, så vidt muligt.
  12. Du har altid ret til dine følelser, altid.
  13. Man ved aldrig hvornår man bliver friet til .. eller, det vidste jeg i hvert fald ikke.
  14. Jeg er feminist.
  15. Det er i orden at spørge andre til råds, men det vigtigeste er at have sig selv med i sin beslutningsproces.
  16. Hvis du møder andre mennesker med kærlighed og overskud, vil du i langt de fleste tilfælde, få det samme igen.
  17. Neglelak på tåneglene vil altid være en sur pligt.
  18. Når der sker gode ting for dig, så tag i mod dem. Du skal ikke føle, at du ikke har fortjent det. De gode ting der sker for dig, er til dig.
  19. At danse og synge sine følelser ud, virker.
  20. At være til, er nok i sig selv.
  21. Hvad andre tænker om dig, er fuldkommen ligemeget.
  22. Solskin, lange kram, søvnmeditationer og sovemasker hjælper på det hele.
  23. Det er vigtigt at sige nej; når du ikke vil, når du ikke har overskud og når du vil prioritere dig selv.
  24. Du er ALDRIG alene om de svære ting.
  25. Du skal aldrig gøre noget, fordi du forventer at få noget igen.
  26. Der er plads til alle de sider man rummer; den overgearede, den eftertænksomme, den følsomme, den pjattede, den ambitiøse, den ubeslutsomme, den akavade og alle de andre.

Det var dette års lommefilosofi.
Nu vil jeg nyde søndagen og glæde mig til min fødselsdag i morgen.

❤A

At skulle giftes uden min mor

Forleden slog det mig, som en knytnævne lige i maven; når jeg skal giftes, så kommer min mor ikke til at være der.

Min mor døde i 2004, og hun er altid med i mine tanker. Hun er altid en del af min underbevidsthed og mine følelser. At have mistet sin mor, sætter dybe ar og efterlader stor sorg, som efterladt står man tilbage med en masse kærlighed, som man ikke kan give til den man har mistet.

Det er forskelligt hvordan sorgen føles, her 14 år efter min mor gik bort. Nogle gange mærker jeg den slet ikke og jeg kan tænke på og snakke om min mor, uden at blive ked af det – og kun blive fyldt op af kærlighed, ved tanken om hende. Andre gange, så niver sorgen, f.eks. hvis nogen snakker om, at de glæder sig til at skulle hjem til deres mor eller tiden op til mors dag, hvor der er meget fokus på dét at have en mor. Nogen gange ville jeg bare ønske jeg kunne ringe til hende, og spørge om hendes mening. Til tider er sorgen forfærdelig, stor og sort og opslugende. Den føles som om mit hjerte rives fra hinanden og jeg savner hende. Jeg bliver overvældet af uretfærdigheden, for HVORFOR var det lige min mor der skulle være ramt af en dødelig sygdom? Det er så svært at håndtere og alt jeg virkelig ønsker, er at hun kommer tilbage til mig.

Så helt kort sagt, har sorgen mange ansigter og den kan komme til udtryk på mange måder. I sidste uge lå jeg i min seng, jeg var træt og pylret – og jeg havde været i dårligt humør hele aftenen, uden helt at kunne sætte en finger på, hvad der egenligt gik mig på. Dennis og jeg havde sat en lyd-meditation på og han nussede mig på panden, imens han sad ved siden af mig i sengen. Hele situationen mindede mig om at være barn, helt lille og tryg, i sin seng, imens man blev passet på. Dennis spurgte mig, om jeg slet ikke vidste hvad der var galt og så røg det ud af mig: “Mor kommer ikke til at være der, når jeg skal giftes”.

I dét sekund gik det op for mig, at hun ikke kommer til at være med til mit livs største fest. Altså, det har jeg jo altid vidst, men det ramte mig bare; realiteten ramte mig lige der, midt i maven og gråden startede. Den dybfølte gråd og jamren der kommer af sorg. Min mor kommer ikke til at sidde ved min side, høre talerne eller være en del af dagen, rent fysisk. Og det gør uendeligt ondt, for det eneste jeg virkelig ønsker, er at hun kunne være med.

Jeg har heldigvis nogle virkelig skønne mennesker i mit liv, som er omkring mig og selvfølgelig også vil være der for mig på selve dagen og optil. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi er mange der vil tænke på hende, på den dag. Hun vil uden tvivl være tilstede i mange menneskers bevidsthed og jeg tror inderligt på, at hun også er til stede med sin energi og at hun rent generelt følger med i vores liv. Det er jeg nødt til at tro på, for jeg kan ikke undvære hende.

Læs eller genlæs: Derfor fik jeg angst #4

Indlægget her er egenligt blot tankestrøm i sin helt klassiske forstand. Jeg forsøger at sætte ord på de følelser der rør sig i mit liv og de tanker der rammer mig i forbindelse med at have mistet min mor. Måske kan det give dig, der har en ven eller veninde, der står i samme situation som mig, et indblik i hvad det vil sige at have mistet sin mor. Og måske kan det give dig, der selv har mistet en forældre, en følelse af ikke at være alene om den store sorg og de svære følelser.

Vi er alle mennesker, vi skal alle igennem livets forfærdelige udfordringer og vidunderlige eventyr. Det er hårdt og magisk på én og samme tid.

❤A

Bryllupsdatoen er sat

Hej piger,

Jeg smutter bare indenom for at fortælle jer en dejlig nyhed – vi har nemlig fået sat datoen for vores bryllup! Nu er rejsen hen mod vores kærlighedsfest for alvor begyndt (er det meget klichéfyldt at skrive sådan?).

Valget er faldet på d. 22. juni 2019. Det er der flere årsager til, rent lavpraktisk, så er det sted vi ønsker at holde vores fest, ledigt. Lokationen i sig selv fortjener et helt indlæg – så det kommer for sig, snarrest.

Udvælgelsen af datoen startede fuldkommen lavpraktisk. Vi bad feststedet om at sende os alle datoer de havde ledige fra maj til september 2019. Dét fik vi og der var nok at vælge mellem. Jeg synes sgu det var svært, da jeg kiggede nedover alle de datoer, for hvordan vælger man lige dén dato, der skal være referencepunkt for Dennis og min kærlighed? Valget faldt på d. 22. juni, fordi vi har årsdag d. 24. juni (2010). Vi bliver altså gift 2 dage før vores oprindelige årsdag og på den måde kan vi altid fejre vores kærlighed, lige der omkring, ligesom vi har gjort de sidste 8 år. Jeg får fuldkommen sommerfugle i maven af at skrive dette indlæg.

Festlokationen er booket, vi har betalt depositum, så vi er sikret at den er vores. Vi har også fået booket kirke – vi har valgt en kirke der ligger tæt på vores hjem, her på Østerbro. Det er der meget symbolværdi i, i min optik. At blive gift på Østerbro (hvor vi desuden også skal holde vores fest), er et symbol på vores forhold og dét at vi er blevet voksne sammen i 2100-happiness. For Dennis var 18 år da vi blev kærester og jeg var 17. I dag er vi 26 og 25. Vi er virkelig vokset sammen, vi har udviklet os og vi er trådt ind i den voksne tilværelse, sammen – med alle de udfordringer og kampe, der følger med unge menneskers udviklings processer. Derfor skal vi giftes i vores by, som Østerbro nu engang er gået hen og blevet. Vi føler os hjemme her, vi har boet her i snart 6 år, og dermed størstedelen af vores forhold. Så derfor er et Østerbro-bryllup det helt rigtige for os, det føles fuldkommen rigtigt.

Læs eller genlæs: Ting vi gjorde i Hamborg 

Det er vigtig for os begge at vores bryllup bliver en kærlighedsfest, det skal ikke højttideligt eller voldsomt fornemt, det skal bare være os, vores familie og venner – og en masse kærlighed og alkohol. Vielsen bliver kl. 14.30, reception derefter og så starter vores fest 17.30. Jeg tror det bliver en fuldkommen magisk og uforglemmelig dag.

Jeg glæder mig uendeligt!

❤A

Jeg vil ikke seksualiseres

Hmm, hvordan skal jeg starte dette emne?

På en måde føles det alt for stort og uoverskueligt, at skulle få min mening ned på skrift, men jeg har summet over det noget tid, og jeg vil gerne dele mine tanker med jer; for jeg er træt af samfundets konstante seksualisering af kvindekroppen. Jeg mærker den selv – både udfra, fra andre individer – men i høj grad indefra; fra mig selv og de tanker jeg gør mig, om min egen krop.

I vores samfund er kvindekroppen ofte i kommercielle sammenhænge et symbol på seksualitet, hvilket jeg er virkelig træt af – kan en krop ikke bare få lov til at være en krop? Og kan jeg ikke få lov til at være i min krop i fred?

Her er en lille liste over ting jeg mener, er et problem i forhold til det forhold piger og kvinder får til deres egen krop, grundet de sociale normer der er mast nedover vores eksistens. Listen er selvfølgelig lavet med udgangspunkt i hvad jeg selv oplever og de tanker jeg selv gør mig.

Seksualiserings-listen

  • Stive brystvorter: Som kvinde føler jeg mig forpligtet til at have BH på, hvis jeg indgår i sociale arenaer hvor jeg er sammen med mennesker, som jeg ikke er i min inner-circle. Selvom det er 30-graders varme og jeg bare gerne vil have en let top på, føler jeg mig nødsaget til, at tage BH på – for hvis jeg får stive brystvorter, så føler jeg mig malplaceret, fordi denne kropslige funktion forbindes med seksualitet – og den kan jo sagtens sætte ind, i situationer der på ingen måde har noget med seksualitet at gøre.
  • Bare bryster: Igen, lidt bryst-snak. Jeg ville ønske, at jeg var så modig, at jeg turde ligge i bare bryster på stranden. Ærligtalt, hvem gider at have tan-mærker efter sin bikini og have snore der gnaver sig ind i sommerhuden? Jeg kunne dog på nuværende tidspunkt ikke finde på at være på stranden topløs, da jeg ville føle mig blottet og beskuet; i de kredse jeg befinder mig, er dét ikke noget man gør – men hvorfor ikke? Hvorfor må kvindekroppen ikke være i fred, i sin natur? Dét er jeg simpelthen så træt af.
  • Barbering af ben, især: Som kvinder forventer samfundet at vi barberer vores ben (det gør jeg også – og jeg ELSKER følelsen af nybarberede ben). Personligt kan jeg slet ikke lide at have hår på benene, for jeg synes det klør – jeg barberer også mine ben hele vinter halvåret, pga. selve følelsen. I sommer oplevede jeg, at komme ud af døren, med lange hårstubbe på mine ben, som var synlige. Jeg skammede mig så meget over mine (let) behårede ben, at jeg løb tilbage i min lejlighed og barberede dem over håndvasken, i en fart. Jeg følte ikke jeg kunne foresætte min dag med sådanne ben – men hvorfor? Ikke for min egen skyld, men for frygten om at blive kigget skævt til, fordi jeg viste min naturlige behåring. Og seksualisering og skam er tæt forbundet – men dét er en lang snak, vi må gemme til en anden gang.
  • Bare bryster på Instagram: Selvom jeg elsker Instagram, vil jeg virkelig gerne høre en ordentlig forklaring på, hvorfor de kvindelige brystvorter ikke er velkomne, når mandlige er? Kvindelige brystvorter er ikke anderledes eller mere seksuelle end mænds – til gengæld er de langt mere seksualiserede.

Læs eller genlæs: En krop er en krop

Jeg ved ikke om I kan genkende nogle af de ting jeg skriver, eller om jeg bare lyder som en lille, sur feminist; men jeg er sgu træt af det og jeg synes vi skal snakke om det og få delt nogle tanker om emnet. For jeg tror at flere og flere kvinder vil få det bedre med deres krop, hvis vi accepterer den som krop og ikke som en form for seksuelt symbol.

Kroppen er det fysiske rum vi har til at bære vores sjæl i dette liv. Kroppen giver os et sted at være på jorden og alle kroppe er gode kroppe – der findes intet forkert når det kommer til krop.

Jeg kunne skrive meget mere om dette emne og jeg tror også jeg vil tage det op igen – men for nu, vil jeg holde. Jeg vil rigtig gerne vide hvad I tænker – kan I genkende det jeg skriver, eller er det fuldkommen fremmede tanker for jer?

❤A