Ren hud til brylluppet

Hej skønneste jer,

I dag skal vi snakke om hud og forberedelser til brylluppet, i den henseende; for det er vel klart i sig selv, at man ønsker at se smuk ud på sin bryllupsdag – og for mig, er huden særligt vigtigt.

Efter mange år med akne, urenheder og en følelse af skam over, at vise min hud frem, er den endelig kommet under kontrol. Det har virkelig været en lang og sej kamp – og jeg har været så heldig at møde ét menneske, der har hjulpet mig på rette vej. Jeg mødte første gang Shirley fra Sund Hud i sommeren 2016, hvor jeg faldt over hendes Facebookside – vores første møde var helt unikt. Shirley forstod mig og mine hudproblemer som ingen anden, hun tog mig seriøst uden at være belærende, hun var rumlig og omsorgsfuld – og hun gav mig konkrete råd med hjem. Jeg skrev om vores første møde i dette gamle indlæg, som jeg kaldte: Urtepiller og ingen mælk (billedet er ikke kommet med over på den nye platform).

Siden vores første møde har jeg haft en helt unik forbindelse med Shirley; hun så mig, for det menneske jeg var under min akne. Hendes behandlinger er uden tvivl dét der har hjulpet mig allermest mod en ren og sund hud. Nu har vi snart kendt hinanden i tre år, og hun er en fast vejleder for mig – hvad hun siger angående hud er lov, og jeg lytter altid til hendes råd. Også når hun siger, at jeg skal cutte ned på mejeriprodukter og sukker (sidstnævnte er klar sværest).

Her er et billede af hvordan min hage så ud i 2016, da jeg lige havde mødt Shirley. Og ved siden af, et billede taget efter behandlingen i tirsdags. Der er en verden til forskel; den gang gjorde min hud ondt når jeg snakkede, jeg fik nye, slemme udbrud dagligt og jeg skammede mig helt vildt over min hud. Jeg kunne dårligt kigge folk i øjenene, fordi jeg var overbevist om, at det eneste de kunne fokusere på var min hud og ikke mig som menneske.

Der er selvfølgelig lang tid i mellem disse to billeder, men pointen er, at det er Shirley der har hjulpet mig fra billedet til venstre, til det nuværende billede. Derfor er der heller ingen tvivl i mit sind om, at Shirley er den rette person til at sørge for, at min hud fremstår præcis som den skal, når jeg giftes til sommer.

Planen for bryllupshuden

Shirley og jeg har aftalt, at vi tager det et skridt ad gang og ser hvad min hud har brug for frem til brylluppet. Derfor ved jeg endnu ikke hvornår min næste behandling er, men jeg ved at Shirley har fuldkommen styr på min hud, så jeg læner mig trygt tilbage i den vished.

Nyt lokale og ny behandling

Som I måske så på min story forleden, så har Shirley fået et nyt lokale – et utroligt smukt lokale i Nyhavn, hvor man med det samme kan mærke roen og kærligheden; og ikke nok med dét, så har hun også udvidet sin behandling, så du nu kan booke The Bliss – Shirleys Signatur Behandling. Dette er en totaloplevelse for din hud, krop og nervesystem, hvor du bliver afbalanceret, beroliget og får lov til at finde ind til dig selv igen.

Behandlingen starter med en klassisk biopeeling, som er et under for din hud, uanset om du døjer med akne, urenheder, rynker eller blot mangler fugt. Derefter udfører Shirley en Gud Sha ansigtsmassage for at stimulere huden. Behandlingen afsluttes med, at du bliver svøbt i tørklæder og modtager en chakra-afbalancering med krystaller. Den sidste del er fuldkommen magisk for nervesystemet. Shirley gjorde det på mig i tirsdags og da behandlingen var ovre, var jeg som født på ny. Som jeg fortalte jer, har jeg følt mig meget ved siden af mig selv, og i denne behandling fik jeg virkelig lov til at mærke mig selv og at komme hjem.

Shirley har skabt denne behandling, da hun har set en tendens hos os kvinder med uren hud og akne – vi er ofte meget sensitive og bliver meget påvirkede at verdenen omkring os. Derfor er det vigtigt at vi lærer at trække vejret dybt ned i maven og at finde ind til vores kerne. Det er vigtigt at vores nervesystem ikke er i alarmberedskab, så huden og sindet kan få ro til, at finde sig selv igen.

Efter jeg fik denne behandling var jeg simpelthen så glad og rolig, Shirley havde sat mig i kontakt med mit indre. Jeg kunne mærke mig selv og den ro, som altid ligger inderst inde. At Shirley formår at skabe den vej ind til mig, er fuldkommen uvurderligt.

Det er stadig muligt at få en biopeeling uden Gud Sha og svøb – og du kan lideledes få sidste del af The Bliss uden at få en biopeeling. Du kan booke tid hos Shirley og se de forskellige muligheder lige her.

Jeg kan virkelig ikke anbefale en behandling hos Shirley nok. I min optik vil hun altid være svaret; om det gælder hud eller sind – hun er virkelig en ener.

A

Lille Get Away på Skodsborg

[Reklame: Produkter og ophold er modtaget som gave]

Hej skønne jer,

Det er simpelthen så skønt at være tilbage i min faste rutine; jeg kan mærke det med det samme, at det har en positiv effekt på mig, at jeg er tilbage i hverdagen og så småt får min energi og mit overskud tilbage. Man skal altså ikke underkende hvad sådan en uge under dynen kan gøre, både af godt og skidt. For det er selvfølgelig virkelig vigtigt at man lægger sig under dynen, når man er syg – men jeg kan også bare mærke, at jeg hurtigt bliver forvirret og rundt på gulvet, når jeg ikke er i mine rutiner.

Nå, men som I sikkert så på IG, var jeg i fredags på et lille kurophold på Skodsborg. Jeg var inviteret på opholdet af Matas i anledningen af, at deres klassiske striber har fået sig en makeover, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i dette indlæg. Opholdet var en enkelt overnatning og jeg delte værelse med Nelle – hvilket var virkelig skønt. Nelle er en af mine tætteste veninder, og det var vildt hyggeligt at bruge tid med hende, på denne måde. Vi var i alt 8 bloggere afsted, og Matas havde planlagt et rigtig skønt program for os. Vi startede med eftermiddags te, hvor vi fik en præsentation af de nye striber fra Matas. Derefter fik vi en spaoplevelse med Skodsborg; hvor vi blandt andet lavede vandaerobic og var i saunagus. Aftenen blev afsluttet med en super hyggelig middag, i selskab med nogle virkelig søde blogpiger. Så jeg må sige, at vi blev forkælet uden lige.

En ny generation af de velkendte Matas Striber

Som nævnt tidligere, var vi jo inviteret afsted på Skodsborg af Matas, i anledningen af, at de velkendte Matas Striber har fået en gennemgribende makeover; indholdet er det samme – det er stadig effektivt og skånsomt, præcis som vi kender striberne bedst, men emballagen har fået et nyt look, i et nordisk design. Matas’ intention med Striberne har altid været at skabe ukompliceret, daglig pleje, hvor der bruges sunde, aktive ingredienser med dokumenteret effekt.

I det nye design er miljøet også tænkt ind – emballagen er nemlig blevet skiftet ud med nye flasker og krukker, der reducerer mængden af plast med op til 30%. Vidste du desuden, at Matas siden 1995 har haft sit eget unikke retursystem i butikkerne, hvor alle tomme emballager der er købt i Matas kan returneres til genbrug? Det vidste jeg ikke, men det lærte jeg ved oplægget – og jeg synes bare det er så sejt at det er en mulighed. Det er i alle Matas butikker, så hvis du vil gøre noget godt for miljøet, så aflever din brugte Matas-emballage i din nærmeste Matas-butik. Det ved jeg i hvert fald, at jeg vil tage til mig.

Læs eller genlæs: Pas på din hud

På billederne herunder kan I se det nye design på deres klassiske ler-maske, som jo er fuldkommen perfekt at have med sig på et spaophold, eller til at skabe spafølelsen derhjemme, når du har brug for lidt selvkærlighed.

Tre nye serie

I forbindelsen med det nye design lancerer Matas Striber desuden 3 nye ansigtsplejeserier, som kan findes i butikkerne fra uge 10 – og de er helt klart værd at se nærmere på.

Matas Mild er den første serie – serien henvender sig til alle der ønsker ekstra skønsompleje. Produkterne er derfor uden parfume og lever op til den Blå Krans’ og Svanens krav, uden at gå på kompromis med virkningen. I denne serie får du altså nogle plejeprodukter der virker, uden at irritere huden.

Matas Anti Wrinkle er en serie skabt til aldersgruppen 35+, men som vi snakkede om til præsentationen kan os der er yngre også sagtens gøre brug af anti wrinkle produkter til at forebygge rynker. Serien indeholder 9 anti-age produkter der fugter huden, reducerer rynker og virker cellefornyende.

Matas Firming er en serie udviklet til den modne hud på 50+. Her er altså tale om en serie, som du evt. kan give som gave til en moden kvinde i dit liv, som fortjerner lidt ekstra forkælelse.

Jeg fik Matas Mild serien med hjem, og jeg glæder mig til at teste den.
Nu har I også et overblik over nyhederne fra Matas og ved hvad I skal holde øje med når de kommer i butikkerne i uge 10.
A

Food for thought + skin

[Reklame: produkterne er modtaget som gave]

Hej skønne mennesker,

I dag skal vi snakke lidt om Weleda, som er et mærke der virkelig står mit hjerte nært (ja, det kan et mærke godt gøre). Jeg er nemlig kæmpe fan af Weleda og jeg synes de fortjener en masse taletid og fokus, fordi de har skabt nogle fantastiske produkter (de har også eksisteret siden 1921, så lidt ekspertise må man da udvikle, på næsten 100 år).

Jeg har talt om deres fantastiske lavendelolie mange gange før, blandt andet i dette indlæg om bedre søvn. I dag vil jeg fortælle jer om lidt nyheder fra Weleda, de har nemlig udvidet deres Skin Food sortiment. Den klassiske Skin Food creme, som plejer og blødgør huden utroligt effektivt, er nu blevet lavet i tre nye formler og har fået nyt design.

  • Den originale Skin Food kender du måske allerede? Det er en næringsrig og fed creme til tør hud; jeg har altid være glad for at bruge den på mine albuer og særligt hæle; steder hvor min hud virkelig har brug for intens pleje. Cremen indeholder ekstrakt af mild stedmorblomst, morgenfrue, kamille og bivoks; den øger hudens hydrering, fasthed, glathed og celleregeneration. Og er et lille vidunder middel.
  • Skin Food Light er en let og smidig creme; som jeg er glad for at bruge som håndcreme. Den indeholder, udover ingredienserne i den klassiske Skin Food, også sheasmør. Det er altså en effektiv creme, som er let at smøre ud, hvor du skal arbejde den klassiske Skin Food mere ind i huden.
  • Serien indeholder nu også en læbepomade som er fantastisk! Mine læber er fuldkommen smadret her i vinterkulden, og jeg har brugt denne nonstop, den sidste uge. Jeg har den med i tasken og bruger den hver aften, inden sengetid; og endelig, er mine læber ved at være sig selv igen. Jeg vil virkelig anbefale alle der døjer med tørre læber, at prøve denne læbepomade; det har virkelig være en game changer for mig.
  • Sidst men ikke mindst, skal den lækre nye Skin Food Body Butter nævnes (som jeg er smurt ind i, lige nu, fordi jeg lige er kommet ud af badet). Som det andre produkter i Skin Food serien, har den et højt indhold af naturlige ingredienser, hvilket gør den optimal til at genenmfugte din hud. Den indeholder blandt andet ekstrakt af stedmoderviol, som virker beroligende og fugtgivende.

Serien skal have så meget ros og kærlighed fra mig, jeg er virkelig vild med den. Og jeg er glad for at have modtaget produkterne, fordi det er produkter jeg kan bruge med god samvittighed på min krop, fordi de er 100% naturlige og økologiske.

Kender du Skin Food og skal du prøve de nye produkter i serien?
❤A

Produkter der putter glam på min januar

[Reklame: produkterne er modtaget som gaver]

Hej piger,

Januar kan være en kold, grå og uoverskuelig måned at komme gennem; derfor er der endnu større grunde til at give den gas i beuaty-hjørnet og sætte lidt glam og glitter på den kolde hverdag.

Derfor kommer her en liste over produkter jeg bruger, til at gøre januar lidt mere glitterende.

Produkter der putter glam på vores januar

  • Highligter fra Sephora: Når solen ikke skinner, må vi jo gøre det. Jeg bruger highlighter hver dag; det er et must i min makeuprutine. Denne fra Sephora er smuk og gylden. Kombineret med en god omgang selvbruner, skaber denne highlighter minder om sommer. Jeg kan desværre ikke finde den online længere.
  • Primer fra Sephora: Fordi min makeup skal holde til vind og vejr i øjeblikket (særligt fordi jeg cykler på arbejdet) er denne primer en rigtig god ven. Jeg bruger ikke primer i hverdagen, når vejret arter sig, eller om sommeren – men pt. er det et must.
  • Lommespejl fra Hayu: Man har jo altid brug for et lommespejl og særligt i januar – her i form af merchandise fra min yndlings reality-streamingtjeneste (som også hjælper mig gennem den mørke måned).

Læs eller genlæs: Januar favoritter: Pleje til dig

  • Neglelak fra Essie: Fordi mine tånegle skal være flotte, selvom det kun er mig selv der ser dem!
  • Lækre øjenskygger fra Maybelline: Fordi det er de perfekte farver til at skabe smukke hverdagslook med shine, som ikke bliver for kolde og hårde i tonerne, i det, til tider, nådesløse vinterlys. Kender I det, når man kommer udenfor og ser ens makeup i dagslys, puha, det kan være en væmmelig oplevelse.
  • Stick parfume fra Carven: Fordi jeg kommer til at lugte, når jeg løber efter bussen i alt for meget tøj. Den dufter dejligt og passer lige i tasken. (Kan desværre ikke finde stick-udgaven online, men duften kan virkelig anbefales).

Jeg ønsker jer en skøn fredag, dejlige mennesker!
A

Januar favoritter: pleje til dig

[Reklame: produkterne er modtaget i gave]

Hej piger,

For et par år siden lavede jeg altid et månedligt favorit indlæg (kan I huske det?) – jeg ved ikke, om det er noget jeg vil tage op på fast basis igen; men jeg fik sådan lyst til at lave et, fordi jeg gerne ville fortælle jer om disse produkter, som jeg har testet på de sidste og som jeg er glad for, men jeg kunne ikke rigtig finde en fællesnævner eller et tema for indlægget; så her er bare en lille oversigt over nogle virkelig gode produkter, som jeg er glad for.

Januar favorit-produkter

  • Ikoo Thermal Treatment Wrap: I november fik jeg tilsendt tre Ikoo hårmasker og jeg har brugt dem alle. Konceptet er virkelig fint; Ikoos hårmasker er engangsmasker som kommer i wraps – du vikler blot din maske om håret, lader den sidde og skyller ud. Det er super simpelt og et hyggeligt produkt, da det giver en rigtig følelse af home-spa. Den variant der er vist på dette billede er til farvet hår og har en reparerende effekt; den efterlod mit hår meget glansfyldt. Farvet hår kan som bekendt blive lidt trist og slidt at se på, hvis man ikke plejer det ordenligt.
  • Aurelia Illuminate & Smooth Puff Reduction Eye Cream: Jeg er stor fan af Aurelias produkter – jeg har faktisk aldrig prøvet et produkt fra dem, som jeg ikke kunne lide. Dette produkt er et under mod de mørke render under øjenene; det indeholder Guldblomme, Asiatisk Centella og Musetorn der øjeblikkeligt lysner øjenområdet.
  • St. Tropez Gradual Tan: Jeg elsker St. Tropez (endnu et stærkt brand på denne liste) og jeg har nævnt denne gradual tan før, men den fortjener altså at blive nævnt igen; for den er let at påføre (det er en lotion), den giver en smuk naturlig glød og et nem at opbygge – perfekt til at sætte lidt glød på din januar.
  • Toni&Guy Damage Repair Mask + Conditioner: Toni&Guy Damage Repair serien er lavet til beskadiget hår, den nærer i dybden og styrker håret. Jeg mener egenligt ikke selv, at mit hår er beskadiget, men på den anden side behandler jeg det heller ikke altid lige pænt f.eks. med hårfarve og varmeprodukter, derfor sørger jeg også for at bruge forskellige produkter, der kan pleje mit hår i dybden.
  • Pudderdåserne Alt I En Sæbe: En sæbe til det hele; du kan vaske ansigt, hænder og krop med den – du kan fjerne din makeup med den. Du kan bruge den i badet eller have den stående ved håndvasken. Den udtørrer ikke huden eller svier og er i virkeligheden bare et super godt all-around produkt og fast inventar på mit badeværelse.

Læs eller genlæs: Produkter der har reddet min hud

Det var alt for mine favoritter denne gang. Lad mig vide, hvis I kunne tænke jer at disse indlæg blev taget op igen?
A